Danske Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked

Høringssvar til Kulturministeriet

4. november, 2016

Kulturministeriet

Att.: Fuldmægtig Lasse Lau Nielsen

Nybrogade 2

1203 København K

 

 

Sendt pr. email til lln@kum.dk

cc ntv@kum.dk og map@kum.dk

 

Høringssvar vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
Danske Medier har med tak modtaget det ovenfor nævnte direktivforslag i høring. Foreningen bifalder overordnet Kommissionens forslag, der på en række områder tilpasser de europæiske ophavsretsregler yderligere til den digitale virkelighed.

 

Danske Medier ønsker særligt at fremhæve Kommissionens forslag til en ny nærtstående rettighed for udgivere af ”pressepublikationer” i direktivforslagets artikel 11, som vil få stor principiel såvel som praktisk betydning for udgiverne.

 

Med artikel 11 får udgiverne således en selvstændig retsbeskyttelse af pressepublikationer, hvormed den samfundsmæssige betydning af udgivernes væsentlige økonomiske investering i indholdet af disse pressepublikationer anerkendes uafhængig af bidragydernes ophavsret. Privat medieproduktion er selvsagt afhængig af, at der kan tjenes penge på salg af indholdet. Bestemmelsen i artikel 11 vil i praksis bidrage markant til udgivernes muligheder for skabe sådanne bæredygtige forretningsmodeller for publicering af indhold på digitale platforme, idet der opnås større sikkerhed for afkast af investeringerne, når tredjemands muligheder for kommerciel udnyttelse af indholdet begrænses.

 

På digitale platforme anvendes mediernes – og herunder særligt nyhedsmediernes – indhold ofte til at tiltrække opmærksomhed og dermed trafik til andre tjenester. I mange tilfælde er dette ikke et problem for medierne, som også har visse fordele af udbredelsen af indholdet. I nogle tilfælde får anvendelsen imidlertid karakter af uretmæssig udnyttelse af indholdet til skade for mediernes legitime interesser i at drive forretning. Det gælder fx ved aggregering af mediernes indhold på nyhedstjenester på nettet og visse former for medieovervågning m.v.

 

Danske Medier – og tidligere Danske Dagblades Forening – har gennem årene ført en række sager om forskellige former for udnyttelse af særlig dagbladenes indhold på nettet. Mest kendte er sagerne om Newsbooster (U 2003.1063 SH) og Infopaq (U 2013.1782 H), men foreningen har også ført forbudssager om nyhedstjenesterne Århus-Portalen og Visator[1] samt om virksomheden AidOnline, der udbød et program, som kunne downloades til en brugers computer, hvorved bannerreklamer på de hjemmesider, som brugeren besøgte, blev udskiftet med andre bannerreklamer fra AidOnlines annoncører.[2] Danske Medier har vundet samtlige disse sager og dertil kommer en lang række andre sager om udnyttelse af mediernes indhold, som er blevet forligt.

 

Det er Danske Mediers klare opfattelse, at hovedparten af de nævnte sager ikke havde nået domstolene, såfremt den nu foreslåede beskyttelse af pressepublikationer i artikel 11 havde været gældende på et tidligere tidspunkt. Foreningen støtter derfor Kommissionens forslag helhjertet og ser frem til det forestående arbejde med at formulere den rette balance mellem udgivernes interesser i at beskytte indholdet og brugernes interesser i at kunne anvende dette ikke-kommercielt.

 

Der henvises i øvrigt til den informative hjemmeside www.publishersright.eu, herunder den her offentliggjorte ”Mythbuster”, som søger at aflive en række negative opfattelser af, hvad en nærtstående rettighed for udgivere af pressepublikationer vil medføre. De europæiske udgiverforeninger News Media Europe, European Magazine Media Association, European Newspaper Publishers’ Association og European Publishers’ Council står bag hjemmesiden.

 

Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet. Henvendelser herom kan rettes til undertegnede på telefon 3397 4000 eller email hrd@danskemedier.dk.

 

 

Med venlig hilsen

Danske Medier

 

 

Holger Rosendal

Chefjurist

[1] Se Retten i Århus’ kendelse af 31. oktober 2001 i sag nr. FS 20-8408/2001 og Københavns Byrets kendelse af 3. april 2003 i sag nr. FS 878/2003.
[2] Se Københavns Byrets kendelse af 18. september 2009 i sagerne FSF3-14416/2009 og FSF3-14727/2009.

Læs hele nyhedsbrevet online