Danske Medier: Mørk dag for demokratiet, hvis politikerne ikke lytter til den offentlige debat

Der er endnu tid til at vise respekt for folkestyret, skriver Danske Medier-direktør i kronik i Jyllands-Posten

22. maj, 2013 | Journalistik og redaktion

– Det vil være en mørk dag for det danske demokrati, hvis en aftale indgået forud for den offentlige debat betyder, at der ikke lyttes til røster fra store dele af befolkningen – og det vil medvirke til at øge afstanden mellem vælgerne og de folkevalgte, skriver journalistisk direktør i Danske Medier, Christian Kierkegaard, i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten om forslaget til ny offentlighedslov.

 

Han tilføjer, at ”der er endnu tid for aftalepartierne til at vise respekt for folkestyret og lade argumenterne få indflydelse på den endelige beslutning – og chancen er der, hvis Folketingets retsudvalg i denne uge udskyder betænkningsafgivelsen og giver tid til debat og tid til, at partierne kan spørge deres baglande – og her har Socialdemokraterne en kongres og de radikale et landmøde i september, hvor medlemmer kan blive spurgt”.

 

-Vælger Folketingets flertal en sådan timeout, kan forløbet om offentlighedsloven alligevel ende med en sejr for demokratiet. Vælges alternativet – en stædig fastholden af aftalen bogstav for bogstav – vil det blive en mørk dag for demokratiet, når de folkevalgte fra de fem partier bag aftalen trykker på JA-knappen og lukke for indblik i den politiske beslutningsproces, slutter kronikken.

 

Læs hele kronikken

Læs hele nyhedsbrevet online