Danskerne mister tillid til medierne efter fake news-debat

Mange danskere kan ikke kende forskel på falske og sande nyheder

2. april, 2017 | Journalistik og redaktion

 

Hver fjerde dansker har fået mindre tillid til de etablerede danske medier på baggrund af diskussionen om fake news, viser en undersøgelse, som Wilke har udført for Jyllands-Posten.

 

Det er især de unge, som svarer, at fake news har påvirket deres tillid til medierne i negativ retning.

 

Et flertal af danskerne stoler dog fortsat på de nyheder og historier, de danske medier bringer.  57,3 pct. svarer, at de i høj grad eller i nogen grad stoler på nyhederne, mens 15,3 pct. svarer, at de generelt ikke stoler på de danske mediers nyheder.

 

Medieanalytiker Jan Birkemose siger til Jyllands-Posten, at tallene ”grundlæggende viser, at et stigende antal mennesker ikke længere kan kende forskel på falske og sande nyheder, fordi de bliver blandet sammen på de sociale medier”.

 

 

Læs hele nyhedsbrevet online