Det digitale – det er den nemme del

Martin Krasnik, ny chefredaktør på Weekendavisen, ser bladet i 300 års perspektivet

24. februar, 2017 | Tæt på

 

Af Anders Krarup

 

”Kære …

Jeg håber oprigtigt, at De hygger Dem i vores selskab.”

 

Sådan indleder Martin Krasnik (45) en mail til Weekendavisens læsere – for her er man Des med læserne.

 

– Jeg kan virkelig godt lide, at vi er Des. Det skaber en høflig afstand. Det skaber en respektfuld afstand, hvor vi ikke påstår, at vi er venner eller familie eller medlemmer af en særlig klub, forklarer Krasnik i telefonen med samme distinkte entusiasme, som vi kender fra skærmen og spalterne. Men alting på Weekendavisen skal ske med små nyk.

 

– Som chef er jeg både blevet bekræftet og overrasket. Bekræftet i, at vores læsere er en helt særlig størrelse. De er meget loyale og meget klart indstillet på, at avisen skal forandre sig helt utroligt langsomt. Vi havde en kommentar på forsiden en uge – det er lidt af en revolution. Det har vi ikke haft i 15 år. Og når vi så nedlægger en bagsideklumme, der har eksisteret i 25 år, så reagerer læserne lige med det samme. Vi har haft stor succes med IKKE at forandre os. I 2049 fylder vi 300 år. Vi, der skriver i avisen for tiden, skriver kun en meget lille del af en meget lang historie. Den historie skal vi have respekt for.

 

Den nye chefredaktørs overraskelse skyldes ikke, at Weekendavisen har fremgang. Det har den haft i de sidste mange år under forgængeren Anne Knudsens ledelse. Det overraskende for Krasnik er, at en stor del af læserfremgangen skyldes de unge.

 

– Det burde vi egentlig lave en stor nyhed om. Det er jo den digitale generation, som er blevet fodret digitalt, siden de var børn. Og så finder de Weekendavisen frem og kan lide den.

 

Digitalisering er en af de arbejdsopgaver, Berlingske Media-chef Mette Maix har nævnt hver gang, hun har skiftet chefredaktører. Hvordan skal det så ske på Weekendavisen?

 

– Digitalisering er den nemme del. Vi skal nok lave en fin digitalisering. Superfed på iPad og hjemmeside – og med digital journalistik, der følger med. Det svære er at holde fokus på det vigtige og udvikle Weekendavisen, så den faktisk ligner sig selv i 2049. Jeg synes, der er meget få digitale produkter, der virker så godt, og det er helt ned til det faktum, at man som bruger bliver smidt af hele tiden. Alt det skal løses. Men den digitale tur, vi skal ud på, er ikke den største udfordring, siger Martin Krasnik med engagement og smil på stemmen.

 

Chefredaktørens pointe er, at Weekendavisens forretningsmodel ikke er udfordret. ’Vi giver et stort overskud til vores ejere, fordi folk gerne vil købe en god papiravis’, som han konstaterer – nu med dril på stemmebåndet.

 

– Den gode, velskrevne historie, altså dén, hvor journalisten tager fat i læseren og siger – ’nu skal du sgu høre her, den her historie skal du læse, fordi VI synes, at det er vigtigt’ – den form for journalistik skal vi udvikle og blive ved med at gøre bedre. Det er ikke hver eneste uge, vi rammer det nærvær og den entusiasme – men det er ambitionen. Vi skriver om det, vi selv synes, er interessant – og hvis det ikke er det samme, som alle de andre skriver om dén uge, så er det bare ærgerligt. Og jeg synes, at vi er alle pengene værd; de uger, vi er bedst, burde vi vel egentlig koste det dobbelte. Det er de gode historier og det personlige, journalistiske nærvær, der får folk til at købe avisen. Det er dét, der skal sikre os i fremtiden, siger Krasnik og sætter trumf på:

 

– Vi skriver til evigheden på Weekendavisen. Når andre taler om afgørende nyt, så taler vi om afgørende gammelt. Det gør ikke noget, at man kan finde et to år gammelt eksemplar af avisen frem og finde den interessant.

 

Da vi finder hinanden på telefonen lørdag eftermiddag, er han krøbet ind på sønnens værelse – for at få lidt ro. Tidligere på dagen har han været ude at ride med datteren, som han siger.

 

– Min datter er bidt af en gal hest – det er hende, der rider, og mig, der løber ved siden af.

 

Ud over børnene på 15 og otte bor også kæresten, Radio24syv-vært Anna Ingrisch, i lejligheden på Nørrebro, ikke så langt fra Weekendavisen i Pilestræde.

 

– I øjeblikket går jeg på arbejde, for jeg kan ikke huske, hvor jeg har stillet cyklen. Det er sket en gang om året. Det er mega irriterende, siger Krasnik. Og lyder faktisk lidt skuffet over sig selv.

 

Læs hele nyhedsbrevet online