Det lokale demokrati taberen i PostNords kriseplan

PostNord må gentænke redningsplan, skriver seniorkonsulent i Danske Medier

12. marts, 2017 | Marked og økonomi

-Det lokale demokrati bliver taberen, hvis den danske og svenske regering siger ja til den kriseplan, som PostNord har fremlagt, skriver seniorkonsulent i Danske Medier Christian Kierkegaard i et indlæg i Berlingske.

 

Postselskabet vil fremover ikke distribuer­e lokale ugeaviser, som for de fleste danskere er det sted, hvor de følger og kan deltage i den lokalpolitiske debat.
Han opfordrer politikernes til at bede PostNord gentænke redningsplanen, så lokale ugeaviser fortsat kan distribueres på bestemte dage – ikke mindst set i lyset af, at PostNord som det befordringspligtige selskab burde have en pligt til at kunne løse denne for demokratiet vigtige opgave.

 

-Hvis der ikke handles politisk, kan konsekvensen blive, at mange områder vil miste deres lokale ugeavis – og hvem kan forestille sig, at vælgerne ved kommunale valg skal have et grundlag at sætte deres kryds på, hvis der ikke er et lokalt medie, som følger den kommunalpolitiske debat?

 

– Alle undersøgelser viser, at her har de lokale ugeaviser i forhold til mange borgere et stort fortrin, skriver seniorkonsulent i Danske Medier Christian Kierkegaard.

Læs indlægget

 

Læs hele nyhedsbrevet online