Ekstra Bladet nomineret til European Press Prize

Nomineret for afsløring af forhold i Messerschmidts europæiske fonde

5. marts, 2017 | Journalistik og redaktion

Ekstra Bladet er blevet nomineret til European Press Prize i kategorien undersøgende journalistik for bladets artikler om EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidts europæiske fonde Meld og Feld.

 

Ekstra Bladets afsløringer bygger på research i Danmark, Frankrig, Belgien. Luxembourg, Litauen og Polen. Bladet har afdækket, hvordan EU-midler er brugt på fiktive konferencer, landsmøder og til rent private formål, skriver priskomiteen.

 

Der er udover Ekstra Bladet seks andre nominerede til prisen fra henholdsvis Serbien, Storbritannien, Grækenland, Frankrig, Moldova – samt det konsortium på 42 medier anført af Süddeutsche Zeitung, der stod bag afsløringen af Panama Papers. Læs mere om de nominerede.

 

Prisoverrækkelsen finder sted i Amsterdam 20. april.

 

Journalister fra 47 europæiske lande kan deltage i konkurrencen om European Press Prize, som en række europæiske mediehuse – bl.a. Politikens Fond og Jyllands-Postens Fond – står bag.

Læs hele nyhedsbrevet online