Er konkurrenceloven til for forbrugernes skyld

Konkurrenceregler svækker kamp mod adblocking

18. marts, 2016 | Leder

Adblocking er en ny sport blandt de uvorne forbrugere. Det er endnu et eksempel på udfordringerne med at få et større udsnit af befolkningen til at acceptere, at det koster penge at lave medier.

 

Derved lægger adblocking sig i forlængelse af ophavsretskrænkelser, som vi har kendt altid, og problemerne med at få folk til at betale for deres medier, som er opstået efter, at nettet kom til og introduktionen af medierne på nettet blev gratis.

 

Ophavsretskrænkelser kan bekæmpes relativt effektivt. Det har Danske Mediers overvågning af misbruget af mediernes artikler på nettet vist. Gennem mere end et årti er popsmarte forsøg på at lave aggregerede artikeltjenester uden tilladelse fra ophavsmændene blevet påtalt og om nødvendigt retsforfulgt, og det har givet pote.

 

Langt sværere er det at opnå befolkningens accept af, at mediewebsites ikke har lommeuldens evne til at komme af sig selv, men må betales. Her gælder kun frivillighed efter motivation.

 

Det samme kan siges om adblocking. Ligesom det er tilfældet for radio og tv vil mange bare helst være fri for annoncerne på nettet, og det kan de også blive relativt let. Der er masser af tilbud på nettet på snubletråde for annoncer i web og snart også på mobil.

 

Rundt omkring i verden arbejder medierne med at forhindre adblocking. Det kan godt lade sig gøre med digitale modtræk, men ligesom det indtil den seneste tid har været meget svært for et medie at gå solo med en betalingsordning på nettet, er det meget risikabelt at starte bekæmpelse af adblocking på egen hånd. Det er svært at smide kunderne ud, hvis de kan gå et andet sted hen.

 

Her er det, at konkurrencelovgivningen kommer ind. Den er der for at hjælpe forbrugerne. I den kommende tid skal det trykprøves i Sverige, om man kan lave en kollektiv forhindring over for adblockere Hvis det – som den svenske avisorganisation Tidningsutgivarna frygter – er imod konkurrencereglerne, opstår en af de situationer, hvor EUs fundamentalistiske tilgang til konkurrencelovgivning giver bagslag. For hvis det for konkurrencens skyld forbydes medierne at forhindre adblocking i fællesskab, hvis de ønsker det, så er forbrugerne på sigt taberne. Hvis ingen betaler for annoncerne, fordi de blokeres, så er det overladt til forbrugerne at betale, og når de så ofte vægrer sig mod det, bliver der til sidst ikke noget at betale for.

 

Hvis Konkurrensverket i Sverige dømmer mediernes samarbejde ude, vil det effektivt have medvirket til at jage forbrugerne i armene på de svenske statsmedier. Selvom konspirationsteorier altid er spændende, er der vel trods alt politikere, som ikke vil finde det rimeligt.

Læs hele nyhedsbrevet online