Europæiske medier: Tilfredshed med EU-sag mod Google

EU-Kommissionen indleder sag mod Google for at misbruge sin dominerende stilling

16. april, 2015 | Marked og økonomi| Mobil

De europæiske dagblads- og magasinorganisationer ENPA og EMMA hilser det velkomment, at EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager har rejst en sag mod Google for at misbruge sin dominerende stilling.

 

E’s kartel- og monopolregler skal sikre, at ingen virksomheder kunstigt forhindrer de europæiske forbrugere i at træffe valg på så bredt et grundlag som muligt eller begrænser innovation. Det gælder alle virksomheder, der er aktive i Europa, siger Margrethe Vestager.
Hun er betænkelig ved, om Google har givet sin egen prissammenligningstjeneste en uberettiget fordel – ligesom hun har indledt en undersøgelse af Googles adfærd med hensyn til mobilstyresystemer, applikationer og tjenester.

 

Smartphones, tablets og lignende produkter spiller en stigende rolle i vores hverdag, og jeg ønsker at sikre, at de relevante markeder har plads til at blomstre, uden at nogen selskaber begrænser konkurrencen, siger Margrethe Vestager.
Den europæiske dagbladsorganisation ENPA og magasinorganisationen EMMA har længe opfordret EU-Kommissionen til at gribe indover for Googles konkurrencebegrænsende adfærd, som er skadelig for bevarelse og udvikling af en uafhængig mediesektor.

 

ENPA og EMMA betragter EU-Kommissionens udspil som et vigtigt første skridt i arbejdet med at sikre en fair konkurrence på online søgetjenester og på det digitale marked i Europa til fordel for forbrugerne og virksomhederne.

 

Sagen kan få en væsentlig betydning for borgernes adgang til information, mediepluraslisme og pressefrihed i Europa, siger de to medieorganisationer i en fælles pressemeddelelse.
Google har ti uger til at svare på EU-Kommissionens  henvendelse, hvorefter Kommissionen tager stilling til det videre forløb – herunder om Google skal idømmes en bøde.

 

Læs pressemeddelelsen fra ENPA og EMMA

Og læs kommissionens henvendelse

 

Læs hele nyhedsbrevet online