Facebooks alogoritme en kæmpe samfundsmæssig udfordring

Danske Medier kræver, at Facebook introducerer danskerne til et bredere spektrum af holdninger

15. november, 2016 | Mobil| Nyt fra Danske Medier

Nyhedsinformationen gennem de sociale medier bliver mere individualiseret og dermed forsvinder den fælles informationsmængde, der binder os sammen som samfund, skriver Danske Mediers adm. direktør Ebbe Dal i et debatindlæg på Altinget.

 

Han henviser til, at brugerne, når de logger på Facebook, i nyhedsfeedet bliver udsat for en algoritme, der sorterer i, hvilke opdateringer de ser. Det betyder, at brugerne især  ser indlæg og opdateringer fra profiler, de tidligere har liket.

 

Det gør, at folk samler sig i meningsbobler, hvor de bliver isoleret fra andre holdninger end deres egne, skriver Ebbe Dal, og han henviser til, at derved adskiller de sociale medier sig fra de traditionelle medier, som har været en vigtig aktør for at sikre sammenhængskraften i samfundet.

 

Ved at åbne avissiderne op for holdninger fra alle samfundslag og politiske tilhørsforhold er vi som borgere udfordret på vores holdninger og blevet introduceret til andre aspekter af samfundet, skriver Ebbe Dal, der opfordrer til, at Facebook også introducerer borgerne til et bredt spektrum af holdninger og samfundsstof.
Læs debatindlægget

 

Læs hele nyhedsbrevet online