Generationsskifte på Bureaubiz.dk

Emil Nørlund afløser Finn Graversen som chef for netmediet

7. marts, 2017 | Job og karriere

Radioværten Emil Nørlund kommer fremover til at stå i spidsen for Bureaubiz.dk, der henvender sig til bureau- og marketingfolk, skriver Bureaubiz.dk.

 

Den 36-råige Emil Nørlund afløser Finn Graversen i spidsen for mediet som led i et generationsskifte.

 

Emil Nørlund har været ansat i DR i 13 år. De seneste seks år har han været vært på radioprogrammet Tværs – og han har bl.a. modtaget Werther-prisen for et program om selvmord og Sabroe-prisen af Børns Vilkår for sit arbejde på Tværs.

 

Han kender også til bureauverdenen fra et arbejde som tekstforfatter hos bl.a. Hjaltelin Stahl og Konstellation.

 

Finn Graversen har været i spidsen for Buraubiz.dk, siden mediet startede i 2008. I 2015 fusionerede Bureaubiz med Kforum.dk.

 

 

Læs hele nyhedsbrevet online