Kulturministeren holder debatmøder om mediepolitik

Regeringens udspil offentliggøres primo 2018

6. april, 2017 | Marked og økonomi

Kulturminister Mette Bock har nu sin køreplan for forhandlingerne om et nyt medieforlig parat, oplyser hun i en pressemeddelelse.

 

Hun vil i perioden frem til september i år invitere danskerne til fem-seks åbne debatmøder, ligeligt fordelt over hele landet, hvor det skal diskuteres, hvilket dansk privat- og offentligt finansieret medieindhold og hvilke platforme, der er afgørende i fremtiden.

 

Møderne bliver livestreamet via Facebook. Borgernes input bliver offentliggjort til september, hvorefter debatten fortsætter på politisk niveau.

 

Primo 2018 offentliggør regeringen sit udspil til nyt medieforlig. Et nyt medieforlig skal træde i kraft ved årsskiftet 2018-2019.

 

Læs hele nyhedsbrevet online