Kvindelige svenske redaktionelle ledere og kommentatorer udsat for trusler

Hver tredje overvejer at forlade deres job på grund af trusler

18. april, 2017 | Journalistik og redaktion

72 pct. af Sveriges kvindelige chefredaktører, lederskribenter og kommentatorer er blevet udsat for trusler eller meget nedsættende bemærkninger de seneste 12 måneder, viser en undersøgelse, som Kantar Sifo har udført for de svenske dagbladsudgivere TU og netværket Klara K.

 

Truslerne og ubehagelighederne har et sådant omfang, at hver tredje kvindelig redaktionel leder overvejer helt at forlade journalistikken.

 

Undersøgelsen er foretaget blandt de kvindelige ledere og kommentatorer på Sveriges 163 dagblade. Det er nedsættende bemærkninger om deres kompetence, nedsættende bemærkninger om deres køn og om deres udseende, som de kvindelige ledere oplever.

 

Et flertal af de adspurgte finder, at omfanget af trusler og nedsættende bemærkninger er vokset de seneste år – ligesom truslerne er blevet grovere.

 

 

 

Læs hele nyhedsbrevet online