Markant ja fra journalister til overenskomster med Danske Mediers Arbejdsgiverforening

85 pct. stemte ja til overenskomsterne

20. april, 2017 | Marked og økonomi

Dansk Journalistforbunds medlemmer på dagblade og andre medier omfattet af overenskomsterne mellem forbundet og Danske Mediers Arbejdsgiverforening sagde ja til det forlig, som de to organisationer har indgået midt i marts.

 

85 pct. af de afgivne stemmer var ja-stemmer, oplyser Journalistforbundet.

 

Afstemningen foregik sammen med afstemningen på det øvrige private arbejdsmarked. Her var ja-procenten mere beskeden – 57 pct.

 

I samme forløb er Dansk Journalistforbunds overenskomster med Egmont og Aller samt en overenskomst for fotografer med Dansk Industri blevet fornyet.

 

Læs mere om overenskomsterne.

 

 

 

 

Læs hele nyhedsbrevet online