Onsdag 9. november sidste frist for tilmelding til studietur om unge mediebrugere

Danske Medier arrangerer studietur til New York og Washington

27. oktober, 2016 | Unge og medier

Onsdag 9. november er sidst frist for at tilmelde sig Danske Mediers studietur om unge mediebrugere til New York og Washington 28. november til 2. december.

 

I New York kommer deltagerne gennem virksomhedsbesøg i dialog med producenter af indhold rettet mod unge på forskellige platforme. Fra University of Columbia fortælles om den seneste forskning i brugeradfærd på digitale platforme.

 

Herfra går turen med tog til Washington D.C., hvor det meste af tiden foregår på Newseum bl.a. med deltagelse i workshops og i den internationale dagbladsorganisation WAN-IFRAs overrækkelse af priser til vinderne af World Young Readers Prizes. Der er også mulighed for at møde vinderne på American Press Institute og høre om deres projekter.

 

Turen ledes af konsulent Aslak Gottlieb, der netop har afsluttet et fellowship på Syddansk Universitet om nyhedsjournalistik for børn og unge.

 

Læs mere om turen og om tilmelding.

Læs hele nyhedsbrevet online