Orientering om anmeldelse af Facebook-sider m.v. til Pressenævnet

Orientering fra Danske Medier

10. april, 2017 | Orientering

Danske Medier har fundet anledning til at orientere om reglerne for anmeldelse af ”andre massemedier”, herunder fx websites, apps, blogs, dedikerede sider på sociale medier og podcasts.
Hvilke medier:

Medieansvarsloven gælder uden videre for trykte medier og radio/tv-programmer. Heroverfor står, at andre massemedier kun omfattes af medieansvarslovens regler, hvis mediet er anmeldt til Pressenævnet.

 

Ikke et hvilket som helst ”medie” kan omfattes af medieansvarsloven. Loven indeholder krav om, at medier, som ønskes omfattet af loven, udbredes periodisk til offentligheden og har karakter af nyhedsformidling, der kan ligestilles med trykte medier eller radio/tv. I praksis vil der derfor være tale om digitale medier med redaktionelt indhold.

 

Redaktionelle mediers internetudgaver såvel som fritstående redaktionelle internetmedier opfylder utvivlsomt lovens krav og anmeldes rutinemæssigt til Pressenævnet. En del af nævnets kendelser vedrører således også netmedier.

 

Sociale medier såsom Facebook og Twitter opfylder ikke i sig selv betingelserne for at kunne være omfattet af medieansvarsloven. Undersider til sociale medier kan imidlertid efter omstændighederne opfylde kravene og vil være relevante at anmelde, såfremt de rummer redaktionelt indhold.

 

Såfremt mediets Facebook-underside indeholder selvstændigt redaktionelt indhold eller hele artikler, finder Danske Medier det oplagt at anmelde undersiden til Pressenævnet. Mange mediers Facebook-undersider indeholder dog kun overskrifter, underrubrikker og billeder fra artikler, der er publiceret i mediets internetudgave, sammen med link til disse artikler. I disse tilfælde anbefaler Danske Medier som udgangspunkt også anmeldelse af undersiden, selvom der kun er tale om et begrænset redaktionelt indhold, idet der i modsat fald vil gælde forskellige regler for det pågældende indhold på netmediet (forudsat at dette er anmeldt) og på Facebook. Dette er ikke hensigtsmæssigt. En Facebook-underside, der udelukkende præsenterer mediet eller udgivervirksomheden, men ikke rummer redaktionelt indhold, bør derimod ikke anmeldes til Pressenævnet.

 

Mediers redaktionelle apps vil formentlig også kunne være relevante at anmelde særligt, hvor disse indeholder selvstændigt redaktionelt indhold i forhold til mediets internetudgave, der forudsættes anmeldt til Pressenævnet.

 

Selvstændige redaktionelle blogs eller podcasts, der ikke er en del af mediets internetudgave, kan ligeledes være relevante at anmelde, såfremt de opfylder lovens krav, herunder om periodisk udbredelse.

 

Anmeldelse af et medie, der ikke opfylder lovens krav, afvises ikke af Pressenævnet i forbindelse med anmeldelsen. Nævnets liste over p.t. 750 anmeldte medier kan derfor udmærket rumme medier, der ikke i praksis vil være omfattet af det særlige medieretlige ansvarssystem og af Pressenævnets kompetence til at behandle klager over mediet. Dette afgøres først i forbindelse med en konkret sag ved domstolene eller Pressenævnet.

 
Hvilket indhold

Ved anmeldelse af et digitalt medie med redaktionelt indhold får medieansvarslovens regler virkning for det pågældende medie. Ansvar for indholdet kan imidlertid ikke udstrækkes til de eventuelle dele af indholdet, som ikke udgør redigeret envejskommunikation, fx læsernes kommentarer til artikler m.v., såfremt disse publiceres uden redaktionens mellemkomst. Et indlæg i den uredigerede debat vil dog skifte status fra uredigeret til redigeret, såfremt redaktionen efter indlæggets offentliggørelse læser det og lader det forblive online, fx i forbindelse med en generel kontrol af indlæggenes overholdelse af mediets retningslinjer for debatten eller efter konkret klage over det pågældende indlæg.

 
Hvilke konsekvenser

Anmeldelse af et digitalt medie medfører en række juridiske og presseetiske konsekvenser.

 

For det første skal straf- og erstatningsansvar for mediets indhold bedømmes efter det medieretlige ansvarssystem, der indsnævrer de muligt ansvarlige til en begrænset kreds, herunder først og fremmest forfatteren og redaktøren. Dette er en fravigelse af dansk rets almindelige regler.

 

Medier, der er omfattet af medieansvarsloven, har en række fordele, herunder at redaktører og redaktionelle medarbejdere ved sådanne medier normalt ikke kan tvinges til at afgive vidneforklaring i retten (kildebeskyttelse), de pågældende kan udtale sig om og – om nødvendigt – kære afgørelser om navne- og referatforbud samt dørlukning, og de kan i videre omfang end andre få adgang til aktindsigt i domme og kendelser m.v.

 

For det andet betyder anmeldelsen, at mediets indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, og at Pressenævnet får kompetence til at behandle klager over mediet. Læs guide om de vejledende regler for god presseskik.

 

Man bør i den forbindelse være særligt opmærksom på to grundlæggende synspunkter i de vejledende regler for god presseskik, nemlig dels at mediet generelt bør stille synlig og klar vejledning om, hvorledes der kan klages over mediets indhold og handlemåde, til rådighed, dels at der, i det omfang der bringes uredigeret debat, bør offentliggøres synlige og klare retningslinjer for debatten samt gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg.

 

Det er Danske Mediers opfattelse, at tilstedeværelsen af uredigeret debat i praksis indebærer en vis forpligtelse til at moderere debatten, da ingen ansvarlige medier kan være tjent med en situation, hvor man kan ”lukke øjnene” for dele af indholdet uden juridiske eller etiske konsekvenser.

 
Hvordan skal man anmelde

Anmeldelse af et internetmedie, en Facebook-underside eller et andet digitalt medie kan ske pr. email til Pressenævnet med angivelse af mediets/hjemmesidens navn, navnet på den ansvh. redaktør samt mediets postadresse. Se Pressenævnets hjemmeside herom.

 

Bemærk, at medier skal anmeldes individuelt. Det er ikke tilstrækkeligt at anmelde en portal, der indeholder flere selvstændige medier, uden at disse opregnes i anmeldelsen.
Danske Medier står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående. Henvendelser vedrørende denne orientering kan rettes til chefjurist Holger Rosendal på email hrd@danskemedier.dk eller telefon 3397 4000.

 

Læs hele nyhedsbrevet online