Politiken starter nichemedie indenfor uddannelsessektoren

Altingets redaktionelle leder Anders Jerking chef for Politiken Nicher A/S

3. februar, 2017 | Medieverdenen

Politiken etablerer et selskab Politiken Nicher A/S, som skal ind på markedet for digital nichejournalistik.

 

Til at stå i spidsen for udviklingen for selskabet har Politiken ansat Anders Jerking, der kommer fra en stilling som redaktionel leder af Altinget.dk og har stor erfaring med redaktionelle og kommercielle vilkår for nichemedier. Han er desuden formand for Folketingets Presseloge.

 

Det første nichemedie bliver et abonnementsbåret medie indenfor uddannelsessektoren.

 

– Markedet for nichemedier har et klart vækstpotentiale. Vi ser en løfterig fremtid for den digitale kvalitetsjournalistik til en meget præcis målgruppe, der gerne vil betale et abonnement for at få indhold, der inspirerer, giver overblik og bidrager til løsninger inden for deres fagområde, siger Politikens digitale redaktør Troels Behrendt Jørgensen.

 

-Jeg har fået en enestående mulighed for at udvikle et nyt nichemedie og digitalt forretningsområde med en klar vision, siger Anders Jerking, der tiltræder 1. marts.

 

 

Læs hele nyhedsbrevet online