Postforlig med nye muligheder og udfordringer for trykte medier

Forslag om ændrede regler for varebiler koster distributører dyrt

27. maj, 2016 | Leder

Trykte medier er udfordret af de nye digitale platforme – men også af en stadig dyrere distribution.

 

Og når det gælder distributionen, er de rammevilkår, politikerne beslutter, af afgørende betydning for økonomien.

 

Og vilkårene for distribution bliver i den kommende tid ændret afgørende som følge af et bredt forlig om en ny postlov – men ikke mindst, hvis et politisk flertal uden om regeringen indfører nye dyre og bureaukratiske regler for de varebiler, som dagligt sikrer distribution af aviser og magasiner.

 

Socialdemokraterne ser ud til i næste uge at få flertal for et beslutningsforslag, der pålægger regeringen i næste folketingssamling at fremsætte forslag om en tilladelsesordning for varebiler svarende til den, der gælder for lastbiler over 3,5 ton.

 

Gennemføres forslaget vil det betyde væsentlige ekstraomkostninger på op til 40 pct. til drift af de små varebiler, der bruges til at fordele aviser og magasiner. Det vil besværliggøre distributionen med forsinkelser – og betyde øget bureaukrati.  Og forslaget er ren symbolpolitik, idet der allerede i dag er myndighedskontrol med vognene.

 

Det er trist, at private medier skal betale for, at politiske partier i propagandaøjemed kan sige, at de udviser social ansvarlighed – når kontrollen er der i dag.

 

Danske Medier vil søge at fjerne de værste tidsler i det lovforslag, som regeringen pålægges at fremsætte til efteråret.

 

Det brede forlig om postloven rummer udfordringer og muligheder for trykte medier.

 

Udfordringen er, at Post Danmark fra 1. januar ikke længere er forpligtet til at bringe post ud seks dage om ugen – men kun fem dage. Det er en forringelse af servicen, som udfordrer de få dagblade, der har Post Danmark som primær distributør – men også de mange dagblade, som får en mindre del af oplaget distribueret med posten.

 

Det er dagblade, som allerede blev udfordret 1. februar i år, da Post Danmark hævede taksterne betydeligt, og som derfor allerede er i gang med at finde andre løsninger.

 

Det er en udfordring, som allerede er kendt for de dagblade, der udkommer søndag. Her har netværket af dagbladsdistributører vist, at de kan komme ud til alle afkroge af landet hver søndag, så alle danskere kan få friske nyheder hver dag.

 

Forudsætningen for, at der kan skabes en god økonomi i landsdækkende distribution, er, at budene også får andet end aviser med. Allerede i dag omdeles et stort antal magasiner og fagblade sammen med aviser, hvilket er en økonomisk fordel for begge parter – og der er etableret et budnet, som også i et vist omfang bringer småpakker og breve ud.

 

Og netop i forhold til breve og småpakker åbner postforliget for nye muligheder. Forliget afskaffer den såkaldte udligningsfond, der betyder, at private distributører kan komme til at bidrage til at dække Post Danmarks underskud i forhold til, hvor mange breve og pakker de distribuerer. Denne strafporto har været et misfoster i et liberaliseret postmarked.

 

Med afskaffelsen af dag til dag post – A-breve – vil dagbladenes distribution være den eneste måde, breve kan komme hurtigt frem, så der vil være oplagte muligheder for avisdistributørerne her.

 

Trist er det, at politikerne ikke i forliget drager den fulde konsekvens af, at servicen i Post Danmark forringes så meget, at de ikke længere har pligt til at befordre dagblade. Konsekvensen burde være, at de private distributører af dagblade, der kan dække hele landet hver dag, fik befordringspligten og de fordele, det giver, bl.a. i form af, at der ikke skal betales moms af portoen. Det er et forhold, som favoriserer Post Danmark kraftigt i konkurrencen om kunder fra foreningsverdenen og finansielle virksomheder, der ikke kan trække momsen fra.

 

 

 

 

 

Læs hele nyhedsbrevet online