Private tv-stationer indgår annoncesamarbejde

Nyt annonceprodukt skal ramme målgruppen 21-50-årige

10. marts, 2017 | Marked og økonomi

De to største private tv-stationer MTG og Discovery Networks er gået sammen om et nyt annonceprodukt rettet mod målgruppen på 21-50-årige, skriver de to stationer i en pressemeddelelse.

 

Det nye produkt ”Big Double” giver annoncørerne mulighed for øget dækning ved annoncering de to selskabers seks største kanaler: TV3, TV3+, TV3Puls, Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren.

 

Produktet muliggør roadblocking på tværs af MTGs og Discoverys kanaler. Med roadblocking kan annoncører købe reklametid på samme tidspunkt på tværs af de seks tv-kanaler. Det giver ifølge selskaberne en meget høj dækning i den kommercielle målgruppe inden for meget kort tid.

Læs hele nyhedsbrevet online