SYNSPUNKT: Har vi for mange anonyme citater?

Kildebeskyttelsen er journalistikkens hellige gral. Men har brugen af anonyme kilder påvirket den politiske journalistik i en grad, at journalisterne er blevet dovne og ser baggrundssamtaler som et arbejdsvilkår og ikke et kritisk metodevalg?

28. marts, 2012 | Synspunkt

Kildebeskyttelsen er journalistikkens hellige gral. Men har brugen af anonyme kilder påvirket den politiske journalistik i en grad, at journalisterne er blevet dovne og ser baggrundssamtaler som et arbejdsvilkår og ikke et kritisk metodevalg?

 

Af Anne Mette Svane, chefredaktør Politiken.

Forsvar for brugen af tortur vækker stadig opsigt i den danske debat – her 11 år efter terrorangrebet den 11. september mod USA.
Senest da den konservative retsordfører Tom Behnke argumenterede for, at politiet kan være nødt til at bruge tortur under særlige omstændigheder, inden han cirka et døgn efter fortrød sine udtalelser og – formentlig efter en robust samtale – igen var på linje med partiets ledelse.

I Politiken bragte vi efterfølgende et kort nyhedsportræt af den erfarne konservative retsordfører, hvor vi citerede hans politiske kolleger for følgende udtalelser:

”Han er mand nok til at stille sig frem og sige: “Ups, det var en fejl!” Han er på ingen måde dumstædig”, lyder det og et andet medlem bakker op:

”Han er sådan en soldatertype. Mange andre ville gå i flyverskjul, men han går selv frem. Det er en god egenskab, at man tør indrømme sine fejl. Det er der alt for mange, der er for stolte til”.

To anonyme citater fra konservative politikere, der er aldeles ukontroversielle. Men hvorfor står de ikke stå ved deres udtalelser?  Hvorfor har de fået kildebeskyttelse og mulighed for at udtale sig anonymt, når deres udtalelser er så banale, ja nærmest venlige?

Der optræder hver dag anonyme citater i politiske artikler, selv om vi ved, at det afgørende svækker troværdigheden, når kilderne ikke står på mål for, hvad de bliver citeret for.

Det er blevet nemt – også for nemt – for kilderne at gemme sig bag kildebeskyttelsen, hvor de typisk udtaler sig negativt mod politiske allierede og modstandere. Eller når socialdemokratiske folketingsmedlemmer går ud i Berlingske og giver statsminister Helle Thorning-Schmidts rådgiver Noa Reddington skylden for regeringens dårlige start og katastrofale meningsmålinger, fordi de endnu ikke tør anonymt rette kritikken direkte mod statsministeren.

”Han mangler socialdemokratisk forståelse. Det kan godt være, at han har læst på et fint amerikansk universitet og kan mange fremmedord, men den Kloge Åge-dimension er altså ikke tilstrækkelig, når Thorning skal nå de socialdemokratiske vælgere”, siger et S-folketingsmedlem, som ikke ønsker at træde frem ved navn, skrev Berlingske.

Hvis kilden ikke tør stå ved sin kritik med navn af frygt for at havne i statsministerens sorte bog over illoyale partifæller, har det næppe taget statsministeren fem sekunder at regne ud, hvem der er kilden bag citatet.

For læserne ville den politiske debat blive langt mere interessant, relevant og væsentlig, hvis journalisterne i langt højere grad insisterer på, at kilderne står frem som afsendere bag de kritiske citater, fordi det ville åbne og kvalificere den politiske debat på en helt anden måde, end tilfældet er i dag.

Baggrundssamtaler er mest udbredt i den politiske journalistik, hvor politiske journalister i højere grad ser baggrundssamtaler som et arbejdsvilkår frem for et metodevalg, som man altid bør forholde sig til kritisk til og anvende med stor varsomhed.

Spørgsmålet er, hvorfor medierne bliver ved med at acceptere de mange anonyme citater i den politiske journalistik? Er vi redaktører blevet for slappe til at stille krav til journalisterne? Lader vi de anonyme citater glide igennem, selv om vi burde have sendt artiklen tilbage og bedt journalisterne om at finde kilder, der vil stå ved deres citater? Eller er de politiske journalister blevet for dovne i en politisk kultur på Christiansborg, hvor man oftere taler uden for blokken end til blokken?

Hvis vi skal højne kvaliteten i den politiske journalistik og bruge kildebeskyttelsen til netop at få vitale oplysninger frem af afgørende betydning for offentlighedens interesse, kræver det, at vi stiller flere krav om åbne kilder og nedbringer antallet af anonyme citater i de politiske artikler