Vinder af essaykonkurrence: Vi skal væk fra de negative nyheder

Elev fra Fanø vinder konkurrence i forbindelse med Nyhedsugen 2016

8. februar, 2017 | Unge og medier

-Vi skal væk fra det negative. For vi har det jo godt, og det er jo en smuk verden, vi lever i. Ikk´?, skrev Isabella Nygaard Gorzelak fra Fanø Skole som afslutning på et essay med overskriften ”Onde nyheder i en smuk verden”.

 

Essayet, der opfordrede medierne til at fokusere mindre på de negative nyheder og mere på de positive, blev kåret som vinder af konkurrencen ”Gentænk nyheder”, arrangeret af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 i samarbejde med Avisen i Undervisningen under Danske Medier i forbindelse med Nyhedsugen 2016.

 

Hun fik førstepræmien på 5.000 kr. ved et arrangement på Dokk1 i Aarhus. Præmien skal hun dog dele med sine klassekammerater, da beløbet går til klassekassen.

 

Læs vinder-essayet.

Læs hele nyhedsbrevet online