Yderligere to direktører forlader Aller

Jesper Ulsø og Heidi Lundehøj forlader Aller Media

5. april, 2017 | Job og karriere

Adm. direktør Pål Thore Krosby bliver ikke den eneste direktør, der forlader Aller Media, efter at der er sket en omlægning af koncernen bl.a. ved, at Aller Leisure bliver lagt ud i et særskilt selskab.

 

Jesper Ulsø, der har været direktør med ansvar for strategi og kommercielle områder som annoncesalg og content marketing, ønsker ikke at blive i koncernen i den rolle, han er blevet tilbudt, oplyser den nye adm. direktør Lars Sander Matjeka  til Mediawatch.

 

Hverken Lars Sander Matjeka eller Jesper Ulsø ønsker at oplyse, hvilken stilling Jesper Ulsø blev tilbudt.
Samtidig har direktør i Aller Client Publishing Heidi Lundehøj opsagt sin stilling, fordi hun er blevet ansat som Head of Style, Design and Sourcing i Magasin. Hun oplyser, at skiftet intet har med omorganiseringen hos Aller at gøre.

 

 

 

Læs hele nyhedsbrevet online