Med en række danske og internationale talere startede Mediernes Årsdag 2020 en nødvendig samtale om branchens fremtid. Årets tema var mediernes ansvar i lyset af automatisering, algoritmer og ekkokamre.
Kulturminister Joy Mogensen holdt åbningstalen til Mediernes Årsdag mandag d. 7 september, hvor den danske mediebranche var samlet i Axelborgs træbeklædte sal i Indre København. Træ og andre analoge fænomener fyldte dog ikke meget i programmet, hvor den digitale udvikling stod i centrum, og hvor techgiganterne var elefanten i rummet.
Munterheden var derfor stor, da ordstyrer Lykke Friis hen ad eftermiddagen udbrød, ‘men nu har vi elefanten dernede!’
Det var politisk chef for Facebook i Norden og Benelux, Martin Ruby, hun pegede på. Han trådte da også beredvilligt op på scenen til en paneldebat om, hvordan redigerede medier kan navigere i en virkelighed, hvor sociale mediers algoritmer spiller en afgørende rolle.
Selvom de forskellige talere og panelister hurtigt fik afdækket en række udfordringer, startede dagen med en isoleret solstråle: Danskernes tillid til medierne er stabil og højere end i andre lande. Det slog dagens første taler, forsker fra SDU, Kim Andersen fast med sin gennemgang af de seneste mange års undersøgelser.
Kim Andersens forskning viste derudover, at tilliden til medier stiger, når der skrues ned for sensationen, og det spillede lige ind i dagens første internationale talere, journalisten Anne Applebaum og politikeren Radek Sikorski.
Anne Applebaum: Algoritmerne sætter skub under polariseringen
Anne Applebaum mener, at mange medier bliver taget til fange af præmisserne på de sociale medier. Algoritmerne, som hun kaldte ‘’anger machines” prioriterer indhold, der fremkalder stærke følelser, og det er en udfordring for medier, der ikke bare vil nå ud til læserne, men også bevare deres tillid over tid.
Sammen med sin mand, den polske politiker og demokratiforkæmper Radek Sikorski, gav hun en tour de force i international politik, hvor sociale medieplatforme sætter skub under polariseringen ved at etablere skjulte ekkokamre.
I følge Applebaum hænger udfordringen uløseligt sammen med, at annoncekronerne stadig ligger i klik. Den type journalistik, vi forbinder med mediernes rolle som demokratiets vagthund, er stærkt udfordret på platforme som Facebook, fordi algoritmerne viser os indhold, som den forventer, vi klikker på. Det gør, at vi bliver eksponeret for relativt set mere indhold, der vækker stærke følelser.
Udfordringen med ekkokamre blev desuden understreget senere på dagen, da professoren Claes de Vreese fortalte om udfordringen med at foretage research om ekkokamre. Vi får hver især præsenteret en til os tilpasset udgave af internettet. Vi ved ikke, hvad det præcist har af konsekvenser for den offentlige samtale, og for forskere er det naturligvis meget svært at få adgang til folks personlige Facebook-feed.
Ordstyrer Lykke Friis spurgte Anne Applebaum, om hun kunne forestille sig en public-service algoritme i en nær fremtid. Til det svarede den Pulitzerprisvindende forfatter, at man godt kunne forestille sig algoritmer, der prioriterede indhold efter andre principper end klik.
Behov for digital ledelse og kompetencer
Spørgsmålet om lederskab, når nye teknologier bliver udfoldet, stod centralt i Lykke Friis’ samtale med Applebaum og Sikorski. Og den blev udfoldet i dagens anden blok, der gik tæt på de strategiske og kompetencemæssige overvejelser.
Er brugernes relativt høje tillid til automatisering så godt eller dårligt for jer som medier?”
Ifølge dagens anden keynote, professor and Chair of Political Communication at The Amsterdam School of Communication Research, Claes de Vreese, afhænger mediernes fremtid af evnen til at arbejde med radikal transparens.
Når det kommer til mediernes brug af algoritmer, der fx kan udvælge nyheder til den enkelte bruger, er det afgørende ikke kun at give brugerne indblik i, hvorfor de ser den ene eller den anden artikel, men også at give dem mulighed for at påvirke det. Claes de Vreese kaldte denne handlekraft til brugeren for ’radikal transparens’. Et koncept, der ifølge forskeren kun bliver vigtigere, når medierne selv anvender algoritmer og den automatisering, som danskerne altså indtil videre ikke har særlige indvendinger imod, når det handler om nyhedsudvælgelse.
Da det digitale ekspertpanel derefter indtog scenen, blev der peget på, at transparens i forhold til brugerdata og algoritmer desuden er nødvendig, hvis vi skal sikre, at der både tages hensyn til brugernes ret til egne data og virksomheders mulighed for at afsætte produkter i det digitale rum.
Digital redaktør og journalist Andreas Marckmann drejede diskussionen over på medierne selv. For hvordan vil mediebranche agere i takt med, at algoritmer og automatisering i stigende grad bliver en del af hverdagen rundt om på redaktionerne?
”Det er inden for det næste år, at vi for alvor vil se automatisering gøre sig gældende i mediebranchen."
Andreas Marckmanns pointer blev kun mere relevante af, at professor Claes de Vreese i sin føromtalte keynote havde fastslået, at brugerne i mange tilfælde stoler lige så meget på algoritmer som på mennesker. Marckmann understregede derfor behovet for strategi og lederskab og sagde, at det er svært at være proaktiv, hvis det enkelte medie kun orienterer sig efter, hvad de andre i branchen foretager sig. Han mener dog, at automatisering bliver et uomgængeligt emne i mediebranchen inden for det næste års tid.
Digitaliseringsekspert Gert H. N. Laursen støttede op om Marckmanns budskab, da han argumenterede for, at Danmark skal satse på at gå forrest med digitale løsninger, også i mediebranchen. Han sagde også til årsdagens deltagere, at det for ham ville være bemærkelsesværdigt, hvis der blandt dagens deltagere var nogen, der ikke betragtede deres medier som en del af den opmærksomhedsøkonomi, hvor det at kunne afdække og reagere på brugerens adfærd er afgørende.
Martin Ruby og Forfatteren til House of Cards, Michael Dobbs, efterspurgte begge politisk lederskab
Og så kommer vi til elefanten i rummet. For mens Martin Ruby fik skarp kritik af CEO for Teknologiens Mediehus, Christina Blaagaard, for, at Facebook ikke tager deres ansvar alvorligt nok, efterlyste han på sin side klare retningslinjer fra politisk hold. Han så helst, at de retningslinjer blev formet i EU-regi.
Joy Mogensen understregede dog allerede i sin åbningstale, at Danmark ikke kun søger løsninger i forhold til techiganterne i regi af EU, men også er parate til at forfølge løsninger på egen hånd.
Dagens afsluttende festtaler, forfatteren til House of Cards, Lord Michael Dobbs, fortalte på underholdende vis om den politiske virkelighed han har oplevet i sin karriere under Margaret Thatcher og som forfatter til House of Cards.
En af Dobbs centrale pointer var, at dagens hurtige digitale nyhedslandskab får mange politikere til at halse efter enkeltsager i stedet for selv at sætte retningen. I hans optik kalder samtiden på lederskab, og det kræver både villighed til kompromisser på specifikke områder, men også, at man står fast på sine principper.
Det er nærliggende at drage den konklusion, at det er den samme balance, som ledere i den danske mediebranche skal finde, i takt med at automatisering, algoritmer og kunstig intelligens bliver en stadig større del af samfundet – og af mediernes eget arbejde?
Mediernes Årsdag 2021 afholdes 26. maj.
