Danske Medier bifalder formandskabets visioner for EU’s digitale fremtid herunder både tilføjelsen om vigtigheden af kvalitetsmedier og behovet for yderligere regulering af techgiganterne.
Google skriver på deres blog, at de vil udfase understøttelse af tredjeparts-cookies i deres Chrome-browser inden for to år. I takt med lignende tiltag fra de øvrige førende browserudbydere, må det ses som en reel afvikling af den mest udbredte teknologi inden for programmatic, profilering, retargeting og trafikmåling. Det rejser en del spørgsmål og på nuværende tidspunkt er der usikkerhed om konsekvenserne.
Danske Medier afgav i december et høringssvar i forbindelse med Kulturministeriets høring over ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Høringen følger af en ændring af EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Danske Medier tilkendegiver bl.a. i høringssvaret af foreningen tilslutter sig at loven udvides til at omfatte videodelingsplatformstjenester. I tillæg hertil konstaterer foreningen, at for så vidt angår reguleringen af kommerciel kommunikation bør det være klart hvorvidt det er markedsføringsloven eller radio- og fjernsynsloven, der finder anvendelse.

Mest læste