My project-1 (3)
 

IRM overtager undersøgelsen af det danske reklamemarked

Pressemeddelelse

Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation har besluttet at lade IRM, Institutet för Reklam- och Mediestatistik, overtage den årlige danske udarbejdelse af Reklameforbrugsundersøgelsen og prognoser for reklameinvesteringer.

IRM løser en tilsvarende opgave i Sverige og Norge, og den erfaring ønsker parterne i Danmark at drage nytte af og dermed tilbyde medlemmerne flere og hyppigere rapporter med fokus på udviklingen på reklamemarkedet.

Parterne har siden 2018 opbygget et godt samarbejde om reklamestatistikken, og nu tager de et yderlige skridt for at sikre en langsigtet, solid og præcis opgørelse over reklameforbruget. Inden for rammerne af samarbejdet starter IRM et Advisory Board, hvor Danske Medier Research og KreaKom får en central rolle sammen med andre interesserede aktører på reklamemarkedet. Samtidigt vil Danske Medier Research fortsat stå for de dele af dataindsamlingen, som vedrører Danske Mediers medlemmer. Det giver reklamestatistikken en høj grad af den nødvendige kontinuitet.

”I Foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse glæder vi os til samarbejdet og den viden , som IRM vil tilføre det danske reklamemarked”, udtaler formand Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research.

”IRM ser frem til at lancere en udvidet undersøgelse af de danske reklameinvesteringer med kvartalsrapporter og to årlige prognoser som grundlag. Det giver nye muligheder for mediehuse, annoncører og bureauer at følge udviklingen. Derudover gør samarbejdet det muligt fremover at give et samlet og sammenligneligt billede af hele det skandinaviske reklamemarked via IRM:s statistikdatabase og rapporter”, siger Madeleine Thor, VD på IRM.

”Vi har i Foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse leveret solide analyser til det danske reklamemarked i en del år nu, men jeg er overbevist om, at vi med det nye setup får endnu bedre og hyppigere analyser, til gavn for os alle”, siger Charlie Stjerneklar, adm. direktør, Kreativitet & Kommunikation.

Foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse blev stiftet i 2015 med det primære formål at tilvejebringe den årlige statistik over det danske reklamemarked. Foreningen består af Danske Medier, Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation.

IRM er et uafhængigt, selvfinansieret institut, hvis formål er kontinuerligt at undersøge og kortlægge reklame- og mediemarkedet i Norden. Med denne intention gennemfører IRM analyser og prognoser vedrørende reklamemarkedernes udvikling.

Kontakt:

Marianne Bugge Zederkof, Danske Medier Research, +45 20765099
Charlie Stjerneklar, Kreativitet & Kommunikation, +45 22685454
Madeleine Thor, IRM, +46 (0) 733585741

Læs også

Sådan vindes kampen for troværdig informa­tion

Med historisk mange valg over hele verden og en stigning i des- og misinformation, befinder frie samfund og publicistiske medier sig i en brydningstid. Vi kan ikke tage troværdig information for givet. Vi skal aktivt kæmpe for den – for demokratiets skyld.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev