Danskernes brug af nyhedsmedier 2024!-5
 

Nye tal om falske nyheder understreger vigtigheden af troværdig journalistik

Pressemeddelelse

I en helt ny undersøgelse af danskernes nyhedsforbrug fremgår det, at der er en voksende bekymring for falske nyheder. Ifølge Danske Medier understreger tallene mediernes afgørende rolle i vores demokrati og samtidig et presserende behov for at stramme grebet om techgiganterne.

Danskernes utryghed over for falske nyheder er steget markant det seneste år. I 2023 var 36 procent af danskerne bekymret for fake news, og i 2024 gælder det for 45 procent af danskerne – en fremgang på ni procentpoint. Sådan lyder en af konklusionerne i undersøgelsen ’Danskernes brug af nyhedsmedier’, som hvert år udarbejdes af RUC.

Ifølge Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier, sætter de nye tal en tyk streg under vigtigheden af troværdig journalistik som modvægt til de enorme mængder af falsk indhold på techgiganternes platforme.

Det er en enormt bekymrende udvikling, som kalder på akut handling. Lige nu bliver der delt falsk og misinformerende indhold online, uden at det har konsekvenser for techvirksomhederne, og kunstig intelligens eskalerer kun problemerne. Det er skadeligt for vores demokrati og for befolkningens adgang til pålidelig information. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de publicistiske mediers vilkår, for frie medier er samfundets og demokratiets værn mod fake news, og modsat techgiganterne tager medierne ansvar for indholdet på deres platforme

Spørger man Mark Blach-Ørsten, medforfatter på ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2024’ og professor på RUC, om årsagen til den stigende bekymring for falske nyheder, fremhæver han især udviklingen i forhold til emnet politik.

Danskernes bekymring er især steget i forhold til bekymring for fake news i relation til emnet politik. Det betyder i bund og grund, at det er demokratiets tilstand, der bekymrer danskerne, og hvordan fake news kan påvirke den demokratiske samtale. Denne bekymring er steget med hele 16 procentpoint, siden vi sidst stillede spørgsmålet i 2021

Danskee Mediers direktør: Tag EU's regler i brug

Medierne kan ikke stå alene i kampen mod falske nyheder. Det kræver politisk opbakning og handling i form af regulering og håndhævelse af gældende regler, der netop er vedtaget for at tøjle techplatformene.

Hvis vi skal sikre en sund digital infrastruktur og befolkningens nyhedsforsyning i fremtiden, kræver det, at de mange regler, vi for eksempel har fået fra EU, bliver taget i brug i Danmark. Techgiganterne må, ligesom alle andre virksomheder, ikke få lov til at fortsætte deres konkurrenceforvridende adfærd, krænkelse af grundlæggende rettigheder og spredningen af manipuleret indhold

I samarbejde med RUC lancerer Danske Medier i dag undersøgelsens danske resultater på Folkemødet, som skal danne rammen for en debat om frie mediers rolle og vilkår i en verden med techgiganter og kunstig intelligens (AI).

Nøgletal fra undersøgelsen

  • 48 procent af danskerne svarer, at de er lidt eller meget utrygge ved journalistik, der i overvejende grad er produceret ved brug af AI.
  • Undersøgelsen viser, at tilliden til de danske medier ligger på et stabilt højt niveau på 57 procent. Tallet var det samme i 2023. Brugernes svarer, at der især er to parametre, der styrker deres tillid til nyhedsmedierne. Det første handler om høj journalistisk standard, hvilket 80 pct. oplever er vigtigt for tilliden. Dernæst følger transparens, som 76 pct. af respondenterne vægter.
  • På techplatformene oplever danskerne problemer med at skelne mellem troværdige og utroværdige nyheder. 33 procent svarer, at det kan være svært at skelne mellem troværdige og utroværdige nyheder på Tik Tok. På X, tidligere Twitter, oplever 26 procent, at det kan være svært at skelne mellem troværdige og utroværdige nyheder, mens 22 procent oplever det samme på Facebook.

’Danskernes brug af nyhedsmedier 2024’ offentliggøres af RUC den 17. juni 2024

Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent

joa@danskemedier.dk
+45 6177 0843

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev