2018 er et år, som landets godt 200 lokale ugeaviser kan være stolte af.
Af Christian Kierkegaard, seniorkonsulent Danske Medier.
2018 var året, hvor politikere fra alle Folketingets partier udtrykte anerkendelse af den store rolle, som lokale ugeaviser med over 2,1 mio. læsere ugentligt betyder for det lokale demokrati og sammenhængskraften i de lokale samfund. Det er anerkendelse, som alle landets godt 200 lokale ugeaviser kan være stolte af.
Anerkendelsen kom ikke kun i ord – men blev i Medieaftalen fra juni omsat i, at lokale ugeaviser på lige fod med andre aktuelle nyhedsmedier fra 2020 vil få del i demokratistøtten til medier. Beløbet er for det enkelte medie ikke stort – formentlig ca. 100.000 kr. om året – men værdien i denne anerkendelse kan ikke undervurderes.
Og anerkendelsen kommer på et tidspunkt, hvor lokale ugeaviser udfordres både på udgifts- og indtægtssiden. PostNords nej-tak til at omdele lokale ugeaviser har for mange ugeaviser øget prisen for en distribution, der mange steder ikke når ud til alle husstande, og samtidig mødes ugeaviser og andre trykte medier fra 2019 af store stigninger på avispapiret. Ugeaviserne er samtidig presset annoncemæssigt af en ændret butiksstruktur og nethandel, hvilket ikke mindst i perioden efter sommerferien har været meget mærkbart.
Der venter derfor en stor opgave med at få den lokale detailhandel til at bakke op om de lokale ugeaviser. Den lokale detailhandel er afhængig af sammenhængskraften i lokalsamfundet – ellers risikerer den, at borgerne i højere grad får øjnene op for det handelsliv – der fysisk og digitalt – ligger uden for nærområdet.
Lokaldemokratiet er også afhængig af, at der er lokale medier, der når ud til næsten alle husstande og bliver læst. Det er her den lokale politiske debat foregår, det er her borgerne orienteres om nye initiativer, der påvirker deres hverdag, og det er lokale ugeaviser, som er borgernes vagthus i forhold til myndighederne. Derfor er det en trussel mod det lokale demokrati, når der for kommunale midler etableres medier og andre aktiviteter, der tager midler fra ugeaviserne.
Kommunerne bør i højere grad leve op til deres informationspligt overfor borgerne ved at annoncere i de medier, der læses af flest danskere.
Jeg har haft den glæde gennem de seneste år at være sekretær for juryen i konkurrencen om Ugeavisernes Årspriser – og det viser, at mange ugeaviser leverer undersøgende journalistik om forhold i lokalsamfundene, som i høj grad er prisværdig, og som også kan gøre sig i konkurrencer for alle nyhedsmedier.
Journalistiske afsløringer er vigtige – men de lokale ugeavisers store betydning ligger især i, at den skildrer de ting, som berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, åbningen af nye butikker, julearrangementer, sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen og kriminalitet i lokalområdet.
De godt 200 lokale ugeaviser er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold – men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.
Der findes i dag ingen husstand i Danmark, som ikke – medmindre de frabeder sig det – får en lokal ugeavis. Det vil blive et demokratisk fattigere Danmark, hvis det en dag ikke længere er tilfældet.
Jeg går 1. januar 2019 på pension og ser tilbage på nogle spændende år ikke mindst med ansvaret for Danske Mediers interessevaretagelse og aktiviteter i forhold til lokale ugeaviser. Det har kun været muligt gennem et stort og engageret medspil fra alle fra ugeaviserne, som jeg er sikker på, at mine afløsere i Danske Medier også vil få glæde af i kampen fremover for at læse de store udfordringer.
Held og lykke fremover
