1-1-o9otz529dbvt3pbmpbafsqpe5lxjqcytae9zn9ug4k-ppc086e6qaq8za281pez22qnuf5qxkfa9v3z1mfl0k
 

Fælles opråb: Kulturministeren må sikre medier og Foreningsdanmark i kommende postlov

Pressemeddelelse

Danske Medier og en række organisationer appellerer nu til kulturministeren om at løse momsproblematik i forslaget til en ny postlov. Det skal sikres, at foreningsblade ikke bliver ramt af markant øgede distributionspriser i starten af det nye år, lyder opfordringen.

Det nuværende lovforslag til en ny postaftale, der efter planen skal træde i kraft allerede 1. januar 2024, indeholder et problematisk element vedrørende moms på distributionen af foreningsblade. Udfordringen består i, at mange foreninger og organisationer ikke er momsregistrerede. Derfor kan de ikke modregne den nye moms på distribution med PostNord, der følger af afskaffelsen af befordringspligten, som lovforslaget lægger op til.

Danske Medier har rost lovforslaget, men mener sammen Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Landdistrikternes Fællesråd, Grakom og Civilsamfundets Brancheforening, at det er helt afgørende at få løst problemet vedrørende moms hurtigst muligt, så bladene kan få overblik over deres økonomi næste år.

I et høringssvar tilbage i august og i en henvendelse tidligere på måneden til folketingets transportordførere har Danske Medier og organisationerne gjort opmærksom på problemet og præsenteret forslag til, hvordan det kan løses.

Desværre agter Transportministeriet ikke at handle på problemet, og derfor opfordrer organisationerne nu kulturministeren til at tage sagen op, så den utilsigtede effekt af postaftalen ikke får negative konsekvenser for medier og Foreningsdanmark.

"Vi har rost aftalen, men har under hele forløbet påpeget, at noget af merprovenuet skulle gå til at løse denne problemstilling for bladene. Det står nu endegyldigt klart, at Transportministeriet ikke vil løfte opgaven. Det er ærgerligt og uforståeligt, og derfor ser vi os nu nødsaget til at gøre Kulturministeriet og kulturordførerne opmærksomme på problemet, da det som bekendt er dette ministerie, der er ansvarlig for de andre mediestøtteordninger,” siger Danske Mediers adm. direktør Mads Brandstrup.

Kontakt:

Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent
joa@danskemedier.dk
+ 45 61 77 08 43

 

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev