Dagspressens Fond støtter ny specialepris og uddeler 325.000 kroner

Pressemeddelelse

Dagspressens Fond har netop givet bevillinger til projekter på i alt 325.400 kroner. Blandt andet til en ny årlig pris for bedste speciale inden for journalistik. 

Hvert år uddeler Dagspressens Fond midler til blandt andet uddannelse for dagbladsbranchens medarbejdere samt forskning og videnskabeligt arbejde. Fondens formål er således at investere i initiativer, der kan løfte kvaliteten af journalistikken og skabe ny indsigt, som den danske dagspresse kan drage fordel af. 

Ved årets bestyrelses- og uddelingsmøde blev Louise Pettersson, ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier, enstemmigt valgt til ny formand for Dagspressens Fond. Hun afløser Mette Østergaard, som trådte tilbage fra posten og fonden, da hun stoppede som chefredaktør på Berlingske.

Den nye formand er stolt over, at fonden endnu engang kan støtte projekter, der fremmer forskning og uddannelse inden for det journalistiske område. Fonden har i år modtaget flere kvalificerede ansøgninger, og Louise Pettersson fremhæver i den forbindelse tidsskriftet Journalisticas nye initiativ om en tiltrængt specialepris for de danske journaliststuderende.

”Vi ser et stort potentiale i de mange specialer, som danske journaliststuderende afleverer hvert år, og vi ønsker at bidrage til, at alt det grundige og nytænkende arbejde ikke går tabt. Der er værdifulde indsigter i mange af projekterne, der kan gavne og inspirere bredt i branchen. Med denne pris vil man ikke kun belønne ekstraordinære præstationer, men også bringe ny, relevant viden frem i lyset, som kan fremme begejstringen for studier af journalistik og medier og styrke vidensgrundlaget i branchen,” udtaler formand i Dagspressens Fond og ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier, Louise Pettersson.

Information om næste års ansøgningsproces offentliggøres på Dagspressens Fonds hjemmeside

"Der er værdifulde indsigter i mange af projekterne, der kan gavne og inspirere bredt i branchen."

Fakta om Dagspressens Fond

  • Puljerne kan søges af enkeltpersoner, virksomheder, institutioner og foreninger. 

  • Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter for en række af de stiftende politiske redaktørforeninger og for brancheorganisationen Danske Medier. 
  • Dagspressens Fond blev oprettet i 1977 med et formål om at støtte indsatser til fælles gavn for de danske aviser.  

Kontakt:

Mads Scheuer
Kommunikationschef i Danske Medier
msc@danskemedier.dk
Mobil: 31224806

Læs også

Lokale medier diskuterede balancerne i en ny medievirkelighed

Med inspiration fra hele Norden diskuterede deltagere og oplægsholdere på Lokale Mediers Efterårskonference, hvordan branchen skal forholde sig til de allerstørste spørgsmål lige nu. Bliv klogere på de nyeste tanker om AI, brugerinddragelse og ledelse. 

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev