Danske Medier om Copyright-reform: Vigtig anerkendelse af udgiverne

Efter mere end to og et halvt års forhandlinger er EU-Kommissionen, Parlamentet og medlemslandene blevet enige om nye regler for ophavsretten.

”Vi har endnu kun set hovedkonklusionerne i aftalen, men vores umiddelbare indtryk er positivt. Copyright-reformen er vigtig i forhold til udgivernes rettigheder. Aftalen skal beskytte medierne mod uretmæssig udnyttelse af indholdet og sikre muligheden for en fair kompensation fra techgiganterne og andre, der udnytter mediernes indhold”, udtaler Morten Langager, adm. direktør i Danske Medier.

Direktivet indebærer bl.a. indførelsen af nye rettigheder for udgivere, så de kan kræve et vederlag, hvis andre tjenester ønsker at bruge deres indhold. Beskyttelsen omfatter dog ikke ”individuelle ord og meget korte uddrag”, også kaldet snippets.

”Djævlen ligger i detaljen. Vi vil derfor nu nærstudere aftaleteksten og fremadrettet bliver det vigtigt at holde øje med, hvordan kompromiset om snippets bliver fortolket. Parlamentet skal stemme om aftalen i begyndelsen af april og to år derefter skal medlemslandene implementere direktivet. I den periode vil Danske Medier aktivt bidrage til, hvordan direktivet skal implementeres i Danmark, herunder hvordan kompensationerne til medierne skal foregå”, udtaler Morten Langager, og fortsætter,

”Det har været et langstrakt forløb at få reformen på plads og vi har i Danske Medier længe kæmpet for at nå hertil. Derfor er det positivt, at der nu er landet en aftale. Som vi kan læse hovedkonklusionerne, får vi anerkendt rettighederne til det indhold, som vores medier hver dag bruger store ressourcer på at udvikle. Det er et vigtig skridt i den rigtige retning og det er en styrkelse af den vigtige kvalitetsjournalistik, som er et fundament for vores demokrati”.

Direktivet kommer også til at medføre ændringer for videoplatforme som fx YouTube, der bliver pålagt at indgå aftaler med alle de rettighedshavere, som måtte ønske det. Platforme bliver dog ikke automatisk ansvarlige for brud på ophavsrettigheder i det materiale, som deres brugere uploader, hvis platformen gør en ”bedst mulig indsats” for at forhindre, at indholdet bliver tilgængeligt for andre.

Spørgsmål om processen omkring Copyright-aftalen kan rettes til chefjurist, Holger Rosendal.

Læs også

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev