Phone_presse
 

Danske Medier støtter nye regler, der understreger techgiganters ansvar for ulovligt indhold

Pressemeddelelse

24 timer. Så lang tid vil regeringen give techgiganter som Facebook til at fjerne klart ulovligt indhold fra deres platform. I tvivlstilfælde er grænsen op til 7 dage. Med forbehold for at det endelige forslag endnu ikke er blevet præsenteret, støtter Danske Medier udspillet, som lader til at læne sig op af den tyske lovgivning og kommende EU-regulering på området.

De sociale medieplatforme er allerede i dag forpligtet til at fjerne ulovligt indhold hurtigst muligt. Det nye, som regeringen lægger op til, er derfor reelt klarere tidsfrister, præcisering af ansvar og klarhed om, hvor krænkede kan henvende sig for at få hjælp, mere transparens og hårdere sanktionsmuligheder over for techgiganterne, hvis det ulovlige indhold ikke bliver fjernet. Tiltagene er i tråd med de forslag, som Danske Medier har efterlyst på området, og vi forventer, at stramningen vil have en gavnlig effekt og styrke virksomheder og borgernes rettigheder og sikkerhed på de sociale platforme og tjenester.

Konst. adm. direktør i Danske Medier, Marianne Bugge Zederkof udtaler:

’Vi skal naturligvis se hele udspillet først, men vi bakker op om regeringens intentioner med at bekæmpe ulovligt indhold, som i de senere år især har ramt børn og unge. Vi hæfter os også ved, at der lægges op til nogle på papiret fornuftige kontrolmekanismer, der tvinger techgiganterne til mere åbenhed om deres beslutninger,’ siger konst. adm. direktør i Danske Medier, Marianne Bugge Zederkof.

I forhold til den øgede transparens om beslutningerne hæfter Danske Medier sig ved følgende punkter fra regeringens udspil:

  • Brugerne skal have ret til at få efterprøvet de sociale mediers beslutning. Hvis medierne vælger at beholde indholdet på deres platform, er minimumskravet, at de giver en begrundelse for deres beslutning.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn med, at platformene lever op til den nye lovgivning. Det vil også være her danskere kan tage kontakt, hvis det sociale medie ikke efterlever lovens krav.

  • De sociale medieplatforme skal udpege en repræsentant, der hurtigt og effektivt kan tage imod henvendelser fra myndighederne.

  • De sociale medieplatforme skal lave transparensrapporter, som skal indeholde oplysninger om platformenes indholdsmoderation og styrke gennemsigtigheden. Der lægges op til, at de sociale medier skal afrapportere til tilsynsmyndigheden med en fast frekvens.

Danske Medier opfordrer til, at man fra politisk hold følger effekterne af lovgivningen og inddrager relevante aktører i det kommende arbejde med udmøntningen af den nye lovgivning.

20180905_U7A8741_SH

Allan Sørensen
Digital chef

as@danskemedier.dk
Mobil: 27 83 46 01
Dir. tlf: 33 97 42 81

Læs også

Driftssikker direktionssekretær til Danske Medier

Har du lyst til at blive en del af en organisation i udvikling midt i den politiske samtale i Danmark? Har du flair for koordinering og processtyring? Så kunne jobbet som direktionssekretær til direktionen i Danske Medier måske være det næste skridt i din karriere.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev