Indlægget er bragt første gang på altinget.dk, tirsdag 18 juni.
Af Morten Langager, adm. direktør, Danske Medier
Når der – må vi forvente – inden længe åbnes for en genforhandling af den nuværende medieaftale fra 29. juni sidste år, er der gode muligheder for at forbedre grundlaget for et fair og mangfoldigt mediebillede.
I Danske Medier bifalder vi grundlæggende mange af initiativerne i medieaftalen for 2019-23. Det gælder især aftalen om, at DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere.
Men der er fire områder i medieaftalen, såfremt de prioriteres i en genforhandling, der kan være til at sikre et mere fair og mangfoldigt mediebillede i Danmark.
Konkret peger vi på fire forhold: regulering af multinationale techvirksomheder, tilbagerulning af breddekriteriet og ejerskabskriteriet samt digital nulmoms til magasiner.
Regulering af multinationale techvirksomheder
Initiativer til regulering af techgiganterne var helt udeladt i medieaftalen fra forsommeren 2018. Siden har der været massiv politisk fokus på netop techgiganterne, som på kort og langt sigt kan få store (økonomiske) konsekvenser for det danske mediebillede og dermed den journalistiske oplysning til borgerne.
Blot for at nævne et eksempel: For hver gang en annoncekrone tilfalder de sociale platforme – og ikke de journalistiske medier, svækkes kvaliteten og udbuddet af oplysninger.
Når techgiganterne tilmed betaler et minimum af skat i Danmark, svækker det også statens indtægter.
Danske Medier anbefaler derfor, at de multinationale techvirksomheder skal reguleres ud fra følgende fem principper:
1. Platforme skal bære et medansvar for det indhold, de distribuerer
2. Fair konkurrencevilkår
3. Ophavsrettigheder skal overholdes
4. Forbrugernes rettigheder skal respekteres, når der indsamles data
5. Transparens omkring algoritmer og infrastruktur.
Med de fem principper ønsker de private medievirksomheder at sende et signal om, at vi grundlæggende ønsker fair konkurrence mellem lige parter. For ulige konkurrencevilkår vil medføre, at befolkningen fratages udbuddet af kvalitetsjournalistik.
Medier er fundamentet for den demokratiske samtale i befolkningen, men samtalen og oplysningen kræver ressourcer, og derfor er flere medier afhængige af støtten. Støtte til medierne er også en støtte til demokratiet.
Morten Langager, adm. direktør Danske Medier
Mediestøtte
Medier er fundamentet for den demokratiske samtale i befolkningen, men samtalen og oplysningen kræver ressourcer, og derfor er flere medier afhængige af støtten. Støtte til medierne er også en støtte til demokratiet.
Danske Medier anbefaler derfor en ændring af både breddekriteriet og ejerskabskriteriet i medieaftalen 2019-2023, så de grupper, der i den nye medieaftale falder uden for mulighederne for at få støtte, atter får mulighed for at modtage fuld mediestøtte – eller demokratistøtte, som man også kunne kalde den.
Demokratistøtten bør ydes til de nyhedsmedier, der har almen interesse for den danske befolkning.
En ændring i medieaftalen 2019-2023 vedrørende den redaktionelle produktionsstøttes breddekriterie betyder ifølge Kulturministeriet, at 18 medier potentielt kan blive ramt og dermed ikke modtage støtte i 2020.
Det skærpede breddekriteriekrav vil få store redaktionelle konsekvenser for de berørte medier, og konsekvensen vil være manglende journalistisk dækning af emner, der har en almen interesse for en bred kreds af den danske befolkning.
En ændring i medieaftalen 2019-2023 vedrørende den redaktionelle produktionsstøttes ejerskabskriterium betyder som udgangspunkt, at fire medier fremover vil modtage halv støtte i forhold til den nuværende ordning.
Beskæringen vil få store redaktionelle konsekvenser for de berørte medier, ligesom den redaktionelle fødekæde og mediemangfoldighed i Danmark vil blive svækket.
Danske Medier anbefaler, at medier omfattet af det nuværende ejerskabskriterium får fuld støtte og ikke halv støtte, og på længere sigt at medier med en fri og uafhængig redaktion kan få del i demokratistøtten uanset ejerforhold.
For både bredde- og ejerskabskriteriet gælder det, at hvis de flere end 20 medier fratages hele eller dele af deres mediestøtte, vil mediemangfoldigheden og den journalistiske fødekæde i Danmark blive svækket betragteligt. Det kan vi som oplyst, mangfoldigt samfund ikke være tjent med.
Magasiner bør også omfattes af den digitale nulmoms
Med vedtagelsen af den digitale nulmoms for internetbaserede nyhedsmedier med ikrafttræden 1. juli 2019 anbefaler Danske Medier, at også digitale udgivelser af magasiner omfattes af den digitale nulmoms.
På baggrund af EU-retsgrundlaget skabt i november 2018 opfordrer Danske Medier til platformsneutralitet i Danmark, ved at nulmomsen for digitale udgivelser kommer til at omfatte redaktionelle udgivelser, herunder magasiner, som er omfattet af medieansvarsloven, og som producerer selvstændigt redaktionelt indhold.
Vi skal ikke kigge længere end over Sundet til den svenske Riksdag for at finde en sådan beslutning i EU. Svenskerne indfører reduceret moms på digitale udgivelser af dagblade, magasiner og bøger fra 1. juli 2019.
Digital nulmoms til magasiner vil være med til at fremme digitaliseringen af mediemarkedet og mangfoldigheden i Danmark, ligesom det vil være med til at sikre lige konkurrencevilkår og platformsneutralitet for digitale medier.
Bliver medieaftalen åbnet til genforhandling, tror vi på, at opmærksomhed omkring ovenstående fire punkter kan være med til at sikre et mere fair og mangfoldigt mediebillede i Danmark.
Glem ikke offentlighedsloven
Men lad mig også benytte indlægget her til at understrege, at branchen har brug for en snarlig aftale og afklaring – så der herefter kan sikres stabilitet og ro om rammevilkårene. Den politiske armslængde skal genetableres, og der er brug for ro om mediernes vilkår.
I Danske Medier opfordrer vi til, at en revision af offentlighedsloven bliver en del af forhandlingerne om det parlamentariske grundlag.
Ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen, som blev gennemført med ændringen af offentlighedsloven, har uhensigtsmæssigt afskåret mediernes muligheder for at være samfundets vagthund.
Vi har forståelse for, at der skal være et vist rum for fortrolighed i forvaltningen. Men den nuværende offentlighedslov har gjort dette rum alt for stort.
De næste uger og måneder bliver spændende både for de danske politikere og de danske medier. Begge udfører en vigtig opgave for demokratiet. Vi håber på, at en eventuel genforhandling af medieaftalen kan være med til at sikre grundlaget for danskernes mulighed for oplysning via et fair og mangfoldigt mediebillede – og en mere åben forvaltning.
Både Danmark og vores demokrati fortjener det.
De næste uger og måneder bliver spændende både for de danske politikere og de danske medier. Begge udfører en vigtig opgave for demokratiet. Vi håber på, at en eventuel genforhandling af medieaftalen kan være med til at sikre grundlaget for danskernes mulighed for oplysning via et fair og mangfoldigt mediebillede – og en mere åben forvaltning.
Morten Langager, adm. direktør Danske Medier
Læs også på Mediawatch: