Danske Medier vedtager vejledende retningslinjer for citater

Danske Mediers bestyrelse vedtog tirsdag vejledende retningslinjer for citat, kopiering, link, RSS-feed og deling af artikler.

Retningslinjerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Danske Mediers redaktionelle udvalg. Baggrunden for forslaget er, at mediernes artikler særligt i elektroniske og digitale medier spredes videre og hastigere end nogensinde.

De vejledende retningslinjer skal give redaktionerne et redskab til at begrænse risikoen for, at medlemmer af Danske Medier uforvarende kommer til at krænke andres ophavsret.

Hovedpunkterne er:

• Angiv det citerede medie som kilde så vidt muligt i første afsnit.

• Báser normalt højest fire afsnit svarende til højest otte-ni sætninger på den citerede artikel og mindre, hvis der citeres fra en ganske kort artikel.

• Er historien længere, bør det overskydende indhold bygge på en selvstændig journalistisk indsats med citater fra egne kilder eller ny baggrundsinformation.

• Gengiv normalt kun et enkelt direkte citat. Dog kan en angrebet parts svar af presseetiske årsager gengives som direkte citat med tydelig angivelse af det citerede medie som kilde.

• Henvis normalt til den citerede artikel ved brug af et dybt link, hvis originalartiklen er tilgængelig på en digital platform. Anvendelsen af dybe link må dog aldrig få karakter af systematisk udnyttelse af andres indhold.

Begrænsningerne gælder ikke, hvor en artikel gengives efter særskilt tilladelse eller under særlige vilkår f.eks. bureaustof.

Udover regler om citater rummer retningslinjerne også vilkår for kopiering, links, rss-feeds og deling af artikler rettet mod brugerne.

Læs de vejledende regler her

Læs også

Da norsk lokalmedie ignorerede antallet af klik, strømmede abonnenterne til

Da Janne Rygh og hendes kolleger begyndte det analysearbejde, som i første omgang endte med 12.000 kategoriserede – og manuelt indtastede – artikler i et excel-ark, havde Amedia næsten ingen rent digitale abonnenter. Tværtimod var de loyale læsere næsten alle sammen bundet op på printavisen. I dag, otte år senere, er halvdelen af abonnenterne rent digitale.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev