Danske Mediers digitale priser: Sidste frist 27. februar

Danske Mediers digitale priser uddeles igen til maj. Bidrag bedes indsendt senest 27. februar 2019.

Igen i år inviteres alle danske journalistisk redigerede medier til at deltage i konkurrencen om Danske Mediers digitale priser 2019. Som foregående år konkurreres der i følgende fem kategorier:

  • Årets digitale lokale/regionale nyhedsmedie: Belønner nyhedsflow, visuelt udtryk og brugervenlighed – herunder hvordan det fungerer på mobil og tablet. Indstillingen skal vise udviklingen i trafik og antal brugere. Indstillingen må gerne suppleres med eksempler.
  • Årets digitale landsdækkende nyhedsmedie: Belønner nyhedsflow, visuelt udtryk og brugervenlighed – herunder hvordan det fungerer på mobil og tablet. Indstillingen skal vise udviklingen i trafik og antal brugere. Indstillingen må gerne suppleres med eksempler.
  • Årets digitale niche- eller fagmedie:  Belønner nyhedsflow, visuelt udtryk og brugervenlighed – herunder hvordan det fungerer på mobil og tablet. Indstillingen skal vise udviklingen i trafik og antal brugere. Indstillingen må gerne suppleres med eksempler på historier.
  • Årets digitale historie: Belønner kreativ eller effektiv brug af digitale muligheder til at underbygge formidling af en historie.
  • Årets digitale idé: Belønner kreativitet, originalitet og potentiel udbredelse eller betydning for digitale medier.

I maj 2018 blev priserne senest uddelt. Her blev der blandt andet uddelt Guld til Kristeligt Dagblad og DR i kategorien “Årets digitale historie” for historierne: “Det sværeste er at se ham miste sig selv” og “Jernmanden og den døde nyre“.

Praktisk information

Indstillinger sendes til priser@danskemedier.dk senest onsdag 27. februar 2019.

Det skal af indstillingen fremgå, hvilken kategori der indstilles til, og indstillinger må gerne være ledsaget af en kort begrundelse (max. 100 ord). Det skal også fremgå, hvem der har udformet siderne, og som skal nævnes på et diplom.

Websiderne tilmeldes ved at udfylde én deltagerblanket (se vedhæftede), hvor url’erne på websiderne noteres, samt hvilken kategori, nyhedsmediet ønskes tilmeldt i. Hvis indholdet ligger bag login, skal der vedlægges et login, der vil være gyldigt indtil 1. maj.

Hvis et bestemt skærmdump ønskes bedømt og anvendt på et evt. diplom, send venligst et udtræk af hele websiden (fx via Firefox’ hjælpeprogram), ikke bare et skærmdump. Det vil dog primært være de aktive url’er, der bliver bedømt af dommerne.

Deltagergebyr
Der betales et deltagergebyr på 500 kr. i grundgebyr og 100 kr. pr. indsendt indstilling.

Betaling skal ske til følgende konto i:
Danske Bank
Reg. nr. 3001
Konto nr. 4183 10 64 73
Venligst påfør: Danske Mediers digitale pris og mediets navn.

Votering
Kun indhold publiceret i kalenderåret 2018 kan deltage i konkurrencen.
Danske Mediers digitale priser 2019 uddeles ved et arrangement i København, uge 18. Nærmere info om dato, tid og lokation følger.

Henvendelse
Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse kan rettes til Christoffer Lehmann, tlf. 28 96 53 56 eller cle@danskemedier.dk.

Mest læste

Læs også

Udlodning fra Foreningen Bladudgiverfonden

Foreningen Bladudgiverfonden kan støtte projekter, der tjener til ”højnelse af reklamens og Markedsføringens standard og anseelse i Danmark og til aktiviteter til gavn for den danske private Mediebranche”.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbreve

Modtag Aktuelt fra Danske Medier.

Danske Mediers nyhedsbreve giver dig aktuelt indhold fra og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder om events, gå-hjem-møder og kurser. Nyhedsbrevet Danske Medier kan herudover indeholde annoncer fra interessenter i mediebranchen. 

Danske Medier udkommer med følgende nyhedsbreve: 

  • Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevet Digitalt udkommer hver fredag i lige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevene Radio, Ugeaviser og Research, udkommer flere gange årligt, når der er relevant og aktuelt indhold.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev(e)