TechDK Kommissionen offentliggjorde 17. januar 2020 deres rapport om demokrati, og Danske Medier har i den forbindelse en række kommentarer til de elementer, der vedrører medier.
Generelle bemærkninger
Det er anført som præmis for kommissionens arbejde, at der ikke kan være konsensus blandt kommissionens medlemmer om alle løsningsforslag. Danske Medier ser ikke dette som en svaghed for rapporten; det er tværtimod en styrke, at få præsenteret en bred palette af anbefalinger, selvom disse ikke alle har hele kommissionen bag sig. Derfor opfattes rapportens anbefalinger også som et idékatalog til inspiration og videre bearbejdning snarere end endeligt afgrænsede og færdigt formulerede forslag.
Kapitel 2 beskæftiger sig i vidt omfang med de udfordringer for demokratiet, som den digitale medieudvikling har medført. Der er imidlertid stor forskel på redaktionelle og sociale medier, og det er ikke alle steder i rapporten klart, om det er den ene, den anden eller begge typer af medier, der omtales. Det er væsentligt, at der skelnes klart mellem redigerede medier, der er omfattet af medieansvarslovens regler og andre digitale medier og tjenester, herunder sociale medier. Redaktionelle medier har en ansvarshavende redaktør, der er ansvarlig for mediets indhold, og Pressenævnet har kompetence til at bedømme, om disse mediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Heroverfor står de sociale medier, som ikke påtager sig ansvar for indholdet, men tværtimod påberåber sig ansvarsfrihed efter e-handelslovens regler.
Bemærkninger til de enkelte anbefalinger i kapitel 2
Ad) Harmonisér regler for politisk reklame
Kommissionen foreslår en harmonisering af reglerne for politisk reklame på tværs af alle medier. Enten ved at TV også får mulighed for at lave politiske reklamer eller at andre medier også underlægges TV-restriktionerne – eller måske en helt ny tredje model, hvor der for eksempel sættes en øvre samlet grænse for, hvor meget politikere og politiske partier må reklamere på tværs af samtlige medier.
Danske Medier anerkender som udgangspunkt ønsket om en harmonisering af regler og støtter målsætningen om fri og fair konkurrence på annoncemarkedet. Ytrings- og informationsfriheden bør naturligvis omfatte politikeres og politiske partiers adgang til at markedsføre deres holdninger og synspunkter, så længe dette ikke er til skade for vores demokratiske samfund. En harmonisering af reglerne må derfor ikke medføre yderligere begrænsning af politikeres mulighed for at kommunikere åbent ud over en hensyntagen til de nuværende begrænsninger, der sikrer en balanceret adgang under hensyntagen til platforme og midler.
Ad) Styrk vores public service
TechDK Kommissionen anfører, at public service er et demokratisk bolværk mod, at fake news overtager mediebilledet, at offentligt finansierede medier har den styrke, at de ikke er styret af kommercielle eller politiske interesser, og at disse medier videreformidler nyheder, der ikke er styret af algoritmernes mikromålretning. Som følge heraf argumenterer Kommissionen for, at de statsejede medier bør styrkes.
Danske Medier anfægter ikke, at en del af public service-mediernes indhold medvirker til oplysning og demokratisk dannelse af borgerne. Kommissionen opstiller imidlertid et fortegnet mediebillede. Stærke statsejede medier er ikke løsningen på de udfordringer for demokratiet, som rapporten beskriver. Løsningen er et stærkere og mere mangfoldigt mediebillede, hvor frie og uafhængige redaktionelle medier – private såvel som statsejede – sikres ordentlige rammevilkår. Kun derved kan der dannes en tilstrækkelig modvægt i forhold til den spredning af falske nyheder, budskaber med skjulte dagsordener og uigennemskuelige påvirkningsprocesser, som de sociale medier excellerer i – og i vidt omfang uden ansvar.
Ad) Skab transparent samarbejde mellem sociale medier, forskere og journalister
Danske Medier bifalder TechDK Kommissionens forslag om at sikre større åbenhed om de sociale mediers håndtering af de åbenlyse udfordringer for demokratiet, som overfloden af falske konti m.v. udgør. Platformenes manglende ansvar for indholdet bør som minimum modsvares af en høj grad af åbenhed om deres forretning og af et samfundsansvar.
Ad) Begræns mikromålrettet politisk reklame
TechDK Kommissionen foreslår forbud mod detaljeret målretning af politiske reklamer, forbud mod, at politikere og politiske partier annoncerer og booster deres budskaber på sociale medier, og en forpligtelse for sociale medier til at offentliggøre kilderne til finansiering af politiske reklamer.
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) indeholder dog allerede stærke begrænsninger for målretning af politiske reklamer herunder beskyttelse mod registrering af politisk tilhørsforhold. Der er derfor ikke behov for yderligere forbud, men derimod behov for effektiv håndhævelse af gældende regler.
Foreningen kan ikke umiddelbart se, at et ytringsforbud for politikere og politiske partier på sociale medier kan gavne, eller at det i øvrigt kan være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 10. Derimod kan Danske Medier tilslutte sig forslaget om mere åbenhed om, hvem der betaler for politiske budskaber på de sociale medier.
Ad) Research i hybridkrig og internetpropaganda finansieret af fremmede magter
Danske Medier bifalder forslaget om at ruste Danmark bedst muligt mod internetpropaganda iværksat af fremmede magter. Hvorvidt dette indebærer en ”oprustning” eller om der allerede træffes de nødvendige forholdsregler, har foreningen imidlertid ikke et klart billede af.
Ad) Internetpropaganda skal på skoleskemaet
Danske Medier bakker entydigt op om TechDK Kommissionens forslag om grundskoleundervisning i digital propaganda og – mere generelt – en høj grad af mediekundskab, der ruster børnene til at forholde sig kritisk til kilderne, herunder at vurdere hvornår redaktionelt og kommercielt indhold er troværdigt eller ej – uanset om det findes i redaktionelle eller ikke-redaktionelle medier.
