Phone_artikel_oplysning_hand
 

EU-direktiv skal bruges til at sætte en stopper for techgiganternes udnyttelse af mediers indhold

Danske Medier har over for Kulturministeriet i et høringssvar understreget, at implementeringen af EU’s Copyrightdirektiv i dansk lov bør bruges til ikke kun i teorien, men også i praksis at stille redaktionelle medier stærkere i forhandlingerne med techgiganterne. 

Både Google og Facebook bringer overskrifter og uddrag fra danske mediers artikler. Det giver et økonomisk udbytte til de to techgiganter i form af bl.a. data. Alt imens medierne ikke modtager nogen kompensation for at stille deres journalistik til rådighed for platformene, som qua deres rolle som viderebringere af netop journalistik og debat er blevet en uomgængelig del af vores demokratiske infrastruktur.

Ved implementeringen af EU’s Copyrightdirektiv (Publisher’s Right) bør det derfor sikres, at redaktionelle medier kan forhandle kollektivt med Facebook og Google om vilkår og betaling for brug af indhold.

I Danske Mediers medieudspil kommer foreningen med forslag til regulering af techgiganterne 360 grader rundt.

Udover implementeringen af Copyrightdirektivet som beskrevet ovenfor, skal vi gøre op med de urimelige konkurrencefordele, som techgiganterne får via deres massive dataindsamling samt forpligte dem på at håndtere ulovligt indhold og disinformation på deres platforme. 

Mere om regulering af techgiganter

Danske Medier foreslår også, at man begrænser techgiganternes brug af erhvervskunders forretningsdata, stiller krav om fair aftalevilkår, øger konkurrencen i app-stores og forbyder, at techgiganterne giver deres egne tjenester en fordelagtig fremtræden i søgeresultater og andre former for rangering.

Bekæmpelse af ulovligt indhold

Ulovligt indhold og disinformation på de sociale medieplatforme er også en alvorlig udfordring for vores demokrati. Danske Medier foreslår derfor, at techgiganterne skal dokumentere deres tiltag for at begrænse den type af indhold.

Sociale medieplatforme bør udvise en øget ansvarlighed, mere transparens og effektivt bekæmpe spredningen af ulovligt indhold på deres platforme. De bør derfor pålægges at dokumentere deres tiltag for at begrænse ulovligt indhold på deres platforme.

Læs mere i Danske Mediers medieudspil.

Læs også

Danske Medier lægger sag an mod Google

Google bryder ophavsretten og markedsføringsloven ved at gøre jobannoncer fra Jobindex tilgængelige på tjenesten Google for Jobs uden tilladelse. Derfor sagsøger Danske Medier på vegne af Jobindex Google med krav om kompensation.

Danske Medier stiller skarpt på lokalmedier i forandring

Når Lokale Mediers Efterårskonference løber af stablen 4. oktober, bliver det med spotlyset rettet mod en lokal og regional mediebranche i forandring. Dagen byder også på lancering af årets ‘Danskernes brug af nyhedsmedier 2023’ med fokus på det lokale medieforbrug.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev