TROLDE
 

Facebook siger ja tak til invitation fra Danske Medier

9. april inviterede Danske Medier Mark Zuckerberg til Mediernes Årsdag via en annonce i The Wasthingon Post. I dag bekræfter Facebook, at de deltager ved Mediernes Årsdag.

Facebook sender Jesper Doub, direktør for Facebooks News Partnerships i Europa, Mellemøsten og Afrika og tidligere topchef for Spiegel Online og Spiegel TV, til Mediernes Årsdag for at debattere misinformation og medieudviklingen generelt.

”Vi er glade for at den annonce, vi indrykkede i Washington Post, har haft effekt. Vi havde selvfølgelig gerne set, at Mark Zuckerberg selv var kommet, men vi er rigtig glade for, at Jesper Doub kommer, og vi ser frem til en god dialog om mediernes rolle i samfundet og ikke mindst de sociale mediers rolle i samfundet – også i forbindelse med en valgkamp. Det er jo mere aktuelt end nogensinde, og det kan være, vi selv står midt i en valgkamp på det tidspunkt, så det er en rigtig god anledning til at få diskuteret bl.a. spredning af misinformation på de sociale medier, indsigt i algoritmerne og ansvaret for indholdet,” siger adm. direktør i Danske Medier, Morten Langager.

Facebook: God og valid diskussion af de sidste års udvikling i medierne
I en pressemeddelelse fra Facebook lyder det:

“Vi er rigtigt glade for at være blevet inviteret. Det giver selvfølgelig ikke helt den samme PR-værdi for konferencen, at vores CEO (topchef Mark Zuckerberg, red.) ikke kan deltage. Til gengæld håber jeg på en god og valid diskussion af de sidste års udvikling i medierne, ikke mindst med fokus på den nødvendige udvikling af bæredygtige forretningsmodeller for medier i en digitaliseret verden,” siger Jesper Doub.

Facebooks melding om at deltage i Mediernes Årsdag kommer, efter vi i Danske Medier tidligere i april sendte en åben invitation til Mark Zuckerberg i The Washington Post.

invitationen lyder det blandt andet:  “But to be frank, we do not really trust Facebook’s algorithms to deliver this message directly to you. Whereas we do believe that a good, old-fashioned newspaper ad will always reach its target.”

Mest læste

Læs også

Nu får Danmark et podcastindex

Hvad går danskerne rundt med i ørerne, når de streamer og downloader podcast i Danmark? Efter lang tids forberedelse er det danske radiomarked – det vil sige DR, Radio24syv, Bauer Media og Danske Medier – i fællesskab klar til at lancere Dansk Podcast Index.

DR, Danske Medier og Bauer Media går sammen om at styrke dansk radio

Danmark bliver det 10. land på verdensplan, der bliver medlem af den internationale radioorganisation ”Radioplayer Worldwide”. Det er en realitet efter, at de tre danske centrale radioaktører – DR, Danske Medier og Bauer Media har indgået et dansk samarbejde om en ny fælles radiotjeneste, der giver radiolytterne en samlet indgang til danske radiokanaler under navnet ’MereRadio’.

Video: Mediernes Årsdag

Mediernes betydning for samfundet blev sat på dagsordenen på Mediernes Årsdag 7. maj – på en stor demokratisk dag.

Mange designpriser til danske mediehuse

Fire danske mediehuse kan se frem til at blive hædret for flot printdesign og seks danske mediehuse får præmier for fremragende digitale præsentationer, når Society for News Design Scandinavia tirsdag 4. juni afslører vinderne i Best News Design Scandinavia 2018 ved et stort Award Show i Pressen i Politikens Hus.

Digital nulmoms vedtaget

Folketinget vedtog tirsdag lovforslaget, der indebærer, at elektroniske aviser fra 1. juli 2019 kan sælges momsfrit – samtidig med at der skal betales en lønsumsafgift på 3,54 pct. af salgsprisen.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbreve

Modtag Aktuelt fra Danske Medier.

Danske Mediers nyhedsbreve giver dig aktuelt indhold fra og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder om events, gå-hjem-møder og kurser. Nyhedsbrevet Danske Medier kan herudover indeholde annoncer fra interessenter i mediebranchen. 

Danske Medier udkommer med følgende nyhedsbreve: 

  • Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevet Digitalt udkommer hver fredag i lige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevene Radio, Ugeaviser og Research, udkommer flere gange årligt, når der er relevant og aktuelt indhold.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev(e)