Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen talte 7. maj på Mediernes Årsdag. Kort forinden talen på Axelborg havde statsministeren udskrevet folketingvalg. Hør eller genhør talen, der satte fokus på redigerede og uredigrede mediers betydning for samfundet – og det forestående valg.
“Faktabegrebet er under pres.”
Sådan lød nogle af de indledende ord i Lars Løkke Rasmussens tale på Mediernes Årsdag. En tale, hvori statsministeren opfordrede medierne til at huske nuancernene i valgdækningen i en tid, hvor presset på fakta og stigende polarisering vokser sig større og større.
“En tid, hvor faktabegrebet er under pres, og hvor alt derfor kan beskyldes for at være fake news. Jo med den konsekvens, desværre, at der heller ikke er noget, der er true news.”
Lars Løkke Rasmussen kom i sin tale med en række udenlandske eksempler, ligesom perspektivet også blev rettet mod Danmark.
“Mod øst et Rusland, Som åbenlyst forsøger at sætte lus i den demokratiske skindpels. Med det meget slet skjulte formål, at skabe en tvivl, der kan nære en generel mistillid til de traditionelle partier – ja, i virkeligheden en mistillid til selve demokratiet.”
“Og herhjemme, ja der er synspunkter, som de flest af os betragter som ekstreme og fremmedfjendske, pludselig blevet en del af af den etablerede debat. Ja, faktisk noget, man kan stille op til Folketinget på.”
Hør eller genhør talen herunder.
"Mod øst, et Rusland, som åbenlyst forsøger at sætte lus i den demokratiske skindpels, med det meget lidt skjulte formål, at skabe en tvivl, der kan nære en mistillid til de traditionelle partier. Ja, i virkeligheden en mistillid til selve demokratiet."
Lars Løkke Rasmussen, Mediernes Årsdag