Kommentar af Jacob Mollerup, som sidder i medieansvarspanelet til Mediernes Årsdag 7. september 2020.
Jacob Mollerup er journalist og mediekommentator; fagredaktør for Samfund og Erhverv på Trap Danmark og ejer af Mollerup Medier, hvor han bl.a. rådgiver om medieetik og selvjustits.
I mediebranchen anerkender næsten alle, at de skal være ansvarlige. Men helst i egen definition. At blive reguleret og stå til regnskab for andre har altid været den ømme tå.
Det er medieetikkens dilemma, hvordan man sikrer, at frie medier opfører sig ansvarligt. Friheden forsvinder, hvis f.eks. statslige organer har kontrollen. Slet ingen kontrol betyder, at ansvarligheden kan ende som et postulat.
I over 100 år har kommissioner og ekspertudvalg anbefalet stærkere selvregulering som løsningen. Medierne må selv skabe mekanismer, hvor de står til regnskab ved selv aktivt at lade deres praksis udsætte for kritisk undersøgelse.
Men udviklingen af selvreguleringen har ikke imponeret. Pressenævns-modellen er etableret i de fleste lande i Vesteuropa, men er ofte et relativt svagt og ofte langsomt arbejdende korrektiv. Ombudsmænd findes i mange forskellige udgaver, men de har aldrig været i nærheden af at blive en branchestandard.
Det er et område, man taler om ved festlige lejligheder, men grundlæggende synes chefredaktører på tværs af landegrænser at være ganske tilfredse med at kontrollere sig selv uden forstyrrende indblanding fra andre.
De publicistiske medier står i en markant skærpet konkurrence, hvor mange kun kan overleve, hvis de formår at producere fremragende og troværdigt indhold. Der er forstærket usikkerhed om, hvad man kan stole på i den store nyhedsstrøm og i mange lande ligger tilliden til medier på historiske lavpunkter. Samtidig er mediekritik i mange former i vækst. Det er ikke kun syndfloder af reaktioner på sociale medier. De publicistiske medier bringer heldigvis også kritik af hinanden.
Hvis større transparens og mere reel selvregulering i den situation skal blive en hjælp for kvalitetsmedier, skal alle led styrkes. Pressenævn skal effektiviseres og have mere opbakning. Medierne skal invitere kritikere indenfor for selv at blive set efter i kortene. Nye omkostningseffektive ombudsmandsmodeller skal udvikles.
Høj troværdighed kræver medier med ambitiøse standarder, stærke værdier og robuste redaktionelle processer. Spørgsmålet er, om mere effektiv og vidtgående selvregulering kan blive en nyttig del af den indsats. Eller om det kun er noget, man fortsat accepterer som et formelt appendiks.
