Spritnye faciliteter og inspirerende omgivelser skaber rammerne om årets Radiodays og Prix Radio.
Placeringen af Radiodays i Huones nybyggede lokaler på Amager skaber muligheder for at tilbyde endnu flere mindre sessions, workshops og netværksmuligheder.
Placeringen i gå afstand fra Kastrup gør det attraktivt for deltagere fra hele landet, ligesom det skaber endnu bedre mulighed for at tiltrække udenlandske oplægsholdere.
Programmet er løbende under udvikling – følg med på Radiodays.dk – men allerede nu er der lagt et alsidigt og relevant program.
UKs største taleradio, BBC 4, åbner til maskinrummet for, hvad der virker i den digitale verden når senior producer Will Drysdale åbner for indsigten bag succeserne og der bliver lejlighed til at få indsigt i de nyeste podcast tendenser ved Peter Nigel, mulighederne i den kommende player MereRadio ved Country Manager Ole Jørgen Torvmark og hvordan man genføder et brand når P3s Redaktionschef Tine Maria Borresøe og Programchef Nanna Bernth, radio 100 fortæller om at omlægge to af de største brands i Danmark.
Få styr på reglerne for skjult reklame og sponsorering når jurist Christina Moshøj giver indsigt i hvad Radio- og tv-nævnet lægger vægt på i deres afgørelser. Få indsigt i hvordan man overbeviser annoncører med hang til fancy teknologi og programmatic om at radio har SÅ meget mere at byde på når Lucy Barrett fra Radiocentre tegner et stærk fortælling om radio som annoncemedie baseret på historiske data, hårde facts og erfaring
Der er internationale erfaringer til din smartspeaker strategi ved Peter Stewart, der var en del af teamet bag Reuters Institute/Oxford University The Future of Voice and the Implications for News report og inspiration til den undersøgende journalistik fra Adrian Goldberg, BBC 1, der præsenterer ”UK’s one and only live investigative radio programme” – en time søndag morgen på BBC Radio 5 Live.
Derudover er der fokus på masser af workshop bl.a. stemme- og taleworkshop, ideudvikling, storytelling mm.
Radiodays er den årlige mulighed for alle som arbejder med lyd og radio til at få skærpet deres radiofaglighed, blive inspireret og få nye ideer, samt en unik mulighed for at networke og lære nye kollegaer og konkurrenter at kende. Læs om pris, program, tilmelding og early-bird frister på www.radiodays.dk
Radio Days arrangeres af Danske Medier, DR, Bauer Media og Radio24syv.
Danske Mediers medlemmer fremsendes rabatkode i uge 22.