Igen i år inviteres Danske Mediers medlemmer til at deltage i designkonkurrencen for printaviser.
Årets Avisside 2019
Avissider publiceret i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, kan deltage i konkurrencen, som i år består af følgende kategorier:
- Årets Forsider
- Årets Featuresider
- Årets Sektionsforsider/magasinforsider
- Årets temaside: Valg
- Åben klasse
Kategorierne er nærmere beskrevet i Kriterier for Årets Avisside 2019 (åbner som PDF).
Der skelnes mellem landsdækkende aviser og lokale og regionale aviser. Hver avis kan max. indsende tre sider pr. kategori vedhæftet Deltagerblanket-2019 PRINT (åbner som PDF), som skal klippes og hæftes bag på hver enkel indstillet avisside.
Bidragene sendes, så de er modtaget i Mediernes Hus, att. Årets Avisside, Kalkbrænderiløbskaj 4 , 2100 København Ø senest fredag 14. februar 2020.
Juryen
Juryen består i 2020 af: Marianne Bahl, (formand) Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland og Henrik Birkvig, DMJX.
Deltagergebyr
Deltagergebyret afhænger af klassen, idet landsdækkende aviser betaler kr. 500,- i grundgebyr og kr. 250,- pr. indsendt bidrag, medens lokale og regionale aviser betaler kr. 300,- i grundgebyr og 150,- kr. pr. indsendt bidrag.
Betaling sker via Danske Mediers konto i Danske Bank, Reg. nr. 3001, Konto nr.4183 10 64 73. Venligst påfør: ”Årets Avisside 2019 – Avisens navn”.
Henvendelse
Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse kan rettes til Marianne Bugge Zederkof på mbz@danskemedier.dk
Marianne Bugge Zederkof
Direktør, cand.merc.
mbz@danskemedier.dk
Mobil: 20 76 50 99
Dir. nr.: 33 97 42 31