Prix Radio er branchens årlige awardshow, hvor årets bedste programmer og fortællinger, interviews, værter og øjeblikke bliver hædret og fejret. Prix Radio afholdes i forbindelse med fagfestivalen Radiodays.
Prix Radio-sitet er åbent for indstillinger og juryen er klar til at trække i arbejdstøjet. Der kommer hele tiden flere til, men allerede nu er der et meget stærkt line-up af faglighed og indsigt.
Siden sidste år har samtlige kategorier, indstillingskriterier og juryvejledning været i hænderne på kyndige branchefolk, der har moderniseret og opdateret, så Prix Radio følger med tiden.
Om arbejdet med moderniseringen, der blandt andet betyder, at podcasts kan modtage en række af Prix Radio-priserne, siger Trine Schou fra Center for Podcasting:
”En gang imellem kræver traditionsrige tilbagevendende begivenheder at man kigger med nye øjne. Podcast er en integreret del af de mangfoldige tilbud der er til danskerne med gode fortællinger, gode værter, kommercielle samarbejder og stærke dokumentarer. Derfor er det vigtigt, at det ikke bliver platformen, men indholdet der er i centrum.”
Læs mere om de nye og opdaterede kategorier her: Prix Radio 2019: Moderniseret og nye kategorier
Regler
Læs mere om regler, vilkår og pris for at indstille på websitet www.prixradio.dk. Nomineringerne sker via upload på Prix Radio-websitet, der åbner for indstillinger 1. juli. Læs mere her.
Nationale stationer betaler 500 kr. pr. indstilling. Lokale stationer betaler 150 kr. pr. indstilling. Freelancere, uafhængige producenter og selvstændige betaler 150 kr. pr. indstilling.
Der arbejdes på at indgå et samarbejde med Center for Podcasting om indstillinger, som der vil blive orienteret nærmere om snarest.
Radiodays 2019
Prix Radio 2019 løber af stablen i forlængelse af Radiodays 2019, fredag 20. september 2019. Prix Radio gallamiddag og fest finder sted i sprit nye konference faciliteter Huone tæt på lufthavnen.
Der er allerede åbnet for tilmeldinger til Radiodays. Læs mere om pris, program og tilmelding på www.radiodays.dk
Radio Days arrangeres af Danske Medier, DR, Bauer Media og Radio24syv.
For yderligere kommentarer
Formand for Radiodays’ bestyrelse, Marianne Bugge Zederkof, +45 20765099
Juryen 2019
Producent og Manager Woody Entertainment, Stine Hammer
Kulturredaktør, Anne Sofie Hermansen
Redaktionschef & producent, Munck Studios, Karen Albertsen
Eventchef, Kent Kordt
Medieredaktør Nordjyske Medier, Tom Bue
Tidl. Radiodirektør mm, Leif Lønsmann
Værtstræner, Mater Coach mm., Tina Bilsbo
Nyhedschef, BT, Michael Dyrby
Journalist og tilrettelægger, Bjarke Stender
Journalist mm., Kurt Strand
Journalist & chefredaktør, Tor Arnbjørn
Head of Market Insight, Google, Carsten Andreasen
Radio- og podcastproducent, underviser mm., Susanna Sommer
Chefredaktør Teknologiens Mediehus, Henrik Heide
Journalist, Iben Maria Zeuthen
Radio & Podcastproducent, Thomas Bernsen
Radio Promotion Manager, Warner Music Katja Bostrup
Lektor, DMJX, Anette Holm
Journalist og studievært TV2, Troels Mylenberg
Creator & Publishers relations manager Podimo, Trine Schou
Direktør Kreativitet & Kommunikation, Tine Aurvig-Huggenberger
Journalist, mediatrainer mm., Anne Lea Landsted
Freelancer og radio afficionado, Jakob Dybro
Lyddesigner mm., Signe Mansdotter
Journalist og musikanmelder, Politiken, Pernille Jensen
Kategorier Prix Radio 2019
- Årets vært/værtspar
- Årets nyskabelse
- Årets podcast
- Årets interview – det kritiske interview
- Årets interview – den gode samtale
- Årets nyheds- og aktualitetsprogram
- Årets radioprogram
- Årets dokumentar el. dokumentariske feauture
- Årets morgenflade
Kategorier Prix Radio 2019
- Årets reklame
- Årets event
- Årets radiopersonlighed
- Årets kommercielle samarbejde
- Årets satire
- Årets promotion for program
- Årets musikprogram
- Årets øjeblik
- Årets lytterinddragelse