Klumme af Andreas Marckmann, digital redaktør og nyhedschef samt fellow i automatiseret journalistik 2019-2020 på SDU og forfatter til bogen “Sådan forandrer automatisering medierne”, som er blevet udgivet med støtte fra bl.a. Danske Medier. Til Mediernes Årsdag 2020 sidder Andreas i vores digitale ekspertpanel.
Kære mediechef, om lidt vil I udsende automatiserede nyhedsbreve, algoritmer vil prioritere jeres forsider og udvælge indhold til den enkelte bruger. Mange steder vil algoritmerne endda skrive artikler eller klippe tv-indslag.
Det er ikke bare noget, jeg siger. Det siger I selv. På Redaktørernes dag sidste år holdt jeg et oplæg om automatisering for chefer i mediebranchen, og jeg spurgte tilhørerne, om de forventer at bruge automatisering på deres redaktioner inden for de næste to-tre år.
Jeg blev overrasket over, hvor parate danske mediechefer er til at lukke algoritmerne ind. 92 procent forventede at udsende et nyhedsbrev, hvor hele eller dele af indholdet er valgt af algoritmer. 88 procent forventede, at algoritmer havde prioriteret hele eller dele af forsiden. 76 procent forventede, at robotter havde skrevet hele eller dele af artikler, og 60 procent forventede, at algoritmer kunne hjælpe med at moderere debatten.
Det var selvfølgelig kun en stikprøve, men den fortæller, at rigtig mange mediechefer godt ved, at automatiseringen vil forandre deres redaktioner.
Men er I klar på redaktionerne?
Jeg har brugt over et halvt år på at forsøge at forstå, hvordan automatiseringen vil forandre jeres arbejde på redaktionerne. Jeg har rejst og interviewet 70+ kilder i ind- og udland, og jeg har fået adgang til at se, hvordan algoritmerne virker både hos medier, techvirksomheder og iværksættere.
Resultatet er bogen ”Sådan forandrer automatisering medierne”, som udkommer 14. september. En af mine konklusioner er, at automatiseringen vil forandre medierne helt grundlæggende. Algoritmerne er allerede rykket ind på de fleste redaktioner, men den grundlæggende forandring ligger stadig forude. Og mange er ikke klar på den omvæltning, den vil indebære. Det gælder medarbejdere såvel som chefer.
Masser af mod, men hvad med viden og strategi?
Et af de største studier af automatisering i medierne – ”New Powers, New Responsibilities” fra London School of Economics and Political Science viste sidste år, at mange medier ikke har en strategi for, hvordan de vil håndtere automatiseringen. Af de medier, som medvirkede i undersøgelsen, havde kun 37 procent en strategi.
Automatiseringen kan gøre journalistikken bedre, men den vil også udfordre os på både kvalitet, etik, arbejdsvilkår, kompetencer og selve forretningsmodellen i medierne. Det skal vi være forberedt på.
Noget af det vigtigste, vi mangler i mediebranchen, er en grundlæggende dataforståelse. Den skal alle have. Det betyder ikke, at du skal kunne kode, men du skal vide, hvordan algoritmer virker, du skal kunne bruge og navigere i data, og du skal forstå, hvordan automatisering kan hjælpe dig i dit arbejde. Kort sagt: Du skal vide, hvad automatisering kan, men ikke nødvendigvis hvordan man gør.
Det gælder ikke mindst på ledelsesgangene. Her er det ikke nok at have en grundlæggende dataforståelse, man skal også have en strategisk dataforståelse. Data er algoritmernes valuta – hvordan indsamler og bruger I data på din redaktion? Har I en datastrategi? Hvad kan I automatisere, og hvor ville det være en dårlig ide? Hvordan påvirker det jeres produkt, etik og strategi, hvis I for eksempel lader algoritmer sammensætte forsiden eller skrive artikler? Hvor meget magt er I klar til at outsource eller lægge i en ”black box”-algoritme, som I ikke selv kan gennemskue? Hvad vil I opnå med den nye teknologi?
Alle de spørgsmål skal man kunne svare på, før man slipper algoritmerne løs på redaktionen.
I LSE-rapporten blev en række mediefolk, som selv arbejder med automatisering, spurgt hvad den største hindring er for, at deres redaktion kan få succes med at bruge teknologien – ”Mangel på strategisk indsigt i ledelsen” var et udbredt svar.
Du skal forberede det uforudsigelige
Det måske sværeste, når man er medieleder og skal forberede sin redaktion på automatiseringen, er at sætte sit mål. Innovation er uforudsigelig. Så hvordan måler jeg succes?
Det har jeg også spurgt chefer om i hele verden, efterhånden som jeg har researchet til mit projekt. De fleste er enige om, at det formentlig er det vigtigste spørgsmål at stille. Men de færreste har selv et svar parat.
Hvilke mål skal være nået, før champagnepropperne springer – hvad skal der ske, før man lukker projektet og kalder det en fiasko?
”Jeg aner det ikke. Men jeg vil virkelig gerne høre, hvordan andre medier svarer på det spørgsmål,” som Jeremy Bowers, udviklingschef på Washington Post, sagde, da jeg interviewede ham.
Han er ellers en af de absolut førende i mediebranchen, når det kommer til at forstå og udnytte automatiseringen. Men det er en pointe i sig selv for ham, at han ikke tror på håndfaste KPI’er. Tværtimod.
”Hvis du definerer alt for præcise mål for et projekt, kan det ende med at kvæle enhver nytænkning. Det er en pointe i sig selv, at vi gerne vil være kreative, fremme skøre ideer og fejre fejl. Det er mildest talt svært at omsætte til KPI’er,” forklarede Jeremy Bowers.
Han nævner som eksempel, at udviklingsteamet på Washington Post har en liste med mærkelige idéer, som næppe nogensinde bliver til noget. Ideerne er hemmelige, men der er både computerspil og poesi på listen. ”Men det er også på den slags lister, de geniale idéer lige pludselig dukker op,” siger han.
Det sværeste ved at være mediechef i dag er at forberede det uforudsigelige. Automatiseringen vil forandre medierne, og det kræver valg og fravalg. Ifølge LSE har vi fem år til at forberede os.
Derfor glæder jeg mig til at tale meget mere om automatisering og strategi på Mediernes Årsdag, hvor jeg sidder i det digitale ekspertpanel.
Du kan læse mere om ”Sådan forandrer du medierne” på andreasmarckmann.dk/auto
Om bogen, ”Sådan forandrer automatisering medierne”
”Sådan forandrer automatisering medierne” er en guide til dig, der arbejder i mediebranchen. Den giver svar på, hvad du skal vide, kunne og gøre for at gribe mulighederne i automatiseringen og undgå de alvorlige risici, teknologien skaber. Der er kapitler om kompetencer, etik, hvad vi kan lære af tech-branchen og et helt kapitel om ledelse og strategi.
Andreas Marckmann Andreassen er digital redaktør og nyhedschef på Journalisten. Han var fellow i automatiseret journalistik 2019-2020 på SDU. 14. september udkommer hans bog ”Sådan forandrer automatisering medierne”, som takket være bred støtte vil blive trykt i 20.000 eksemplarer og udsendt til alle medlemmer af Dansk Journalistforbund. Bogen er blandt andet støttet af Danske Medier.
