Danske Medier kritiserer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilgang til en sag om påstået boykot af en musikgruppe i redaktionelle medier.
Danske Medier erfarer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har besluttet ikke at gå videre med en sag om påstået konkurrencebegrænsende adfærd, hvor ni redaktionelle medier kollegialt udtalte, at de ikke ville anmelde koncerter og nye album fra musikgruppen Volbeat, sålænge Volbeat forsøgte at styre pressen ved at hindre enkelte mediers adgang til koncerter mv. Volbeats udelukkelse af visse medier skete angiveligt, fordi de pågældende medier tidligere havde anmeldt Volbeats præstationer negativt.
Selvom KFST ikke har undersøgt sagen nærmere med henvisning til, at ressourceforbruget ikke vil stå mål med det forventede resultat, har styrelsen valgt at ”indskærpe” over for medierne, at ”det alene skal være op til hvert enkelt nyhedsmedie at afgøre, hvem nyhedsmediet ønsker at handle med, herunder hvilke bands, koncerter, plader mv., som nyhedsmediet ønsker at anmelde”, og at aftaler eller samordnet praksis mellem medier i så henseende kan udgøre en overtrædelse af konkurrenceloven.
Danske Medier er uforstående over for KFST’s indskærpelse i en sag, der intet har at gøre med at begrænse konkurrencen på noget marked.
Redaktionelle medier er underlagt medieansvarslovens regler, som klart fastslår, at det alene er redaktøren, der redigerer mediet – hverken udgiveren, annoncører eller myndigheder. Det er således hævet over enhver diskussion, at redaktøren bestemmer, hvad der skal bringes – eller ikke skal bringes – i mediet. Pressenævnet kan efter offentliggørelsen kritisere medier, hvis indhold eller handlemåde ikke er i overensstemmelse med god presseskik.
Frie og uafhængige redaktionelle medier forudsætter adgang til information for at udføre deres arbejde, hvilket også afspejles i såvel offentlighedslovens som retsplejelovens regler om offentlighed i forvaltningen og i retsplejen. Selvom der ikke på samme måde findes lovgivning om adgang til information hos private virksomheder m.v., kan medierne selvsagt ikke acceptere usaglig forskelsbehandling af enkelte medier, der fx skyldes et ønske om at undgå kritisk omtale. Forskellige medier kan have forskellige tilgange til et emne. Konkurrerende dækning af emnet er derfor et vilkår, som må respekteres og accepteres. Derfor er det også helt legitimt, at medierne modsætter sig forsøg på at knægte ytrings- og informationsfriheden – både individuelt og som samlet branche.
Danske Medier må på det kraftigste tage afstand fra en forestilling om, at mediernes redaktionelle valg og fravalg af emner skulle være underlagt konkurrencelovens regler og dermed KFST’s kompetence. Det indebærer helt uoverskuelige perspektiver for den frie og uafhængige journalistik, hvis KFST tillægges mandat til at bedømme rimeligheden af mediernes redaktionelle valg.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol konstaterer rutinemæssigt, at det hverken er op til denne domstol eller til nationale domstole at underkende mediernes redaktionelle valg. Se fx Jersild mod Danmark, app. nr. 15890/89 præmis 31.
