Gratis e-kursus. Kurset er til redaktionen, der vil være i skarp form til at finde nyheder og egen-historier på sociale medier til folketingsvalget og europaparlamentsvalget i 2019.
Der er mange aspekter af socale mediers rolle i en valgkamp – mildt sagt. På dette e-kursus fokuserer Kristian Strøbech ensidigt på, hvordan journalister kan finde og verificere historier til valgdækningen på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Det gælder lige fra, hvordan man spotter valgnyheder før konkurrenten, til hvordan man finder anderledes historier og kilder på sociale medier, som kan berige valgkampens traditionelle nyhedsdækning.
Målgruppe for kurset: Redaktører, journalister og redaktionens team på sociale medier.
Kurset dækker følgende redaktionelle opgaver i sociale medier:
- Hold opmærksomt øje med nyheder og samtaler indenfor specifikke emner på Facebook, Twitter og LinkedIn.
- Find lokale vinkler på valgkampens emner.
- Overvåg hvad udlandet siger om den danske valgkamp.
- Overvågning af valgkampens kandidater og aktører til både #FV19 og #EP19DK.
- Verifikation af indhold fra sociale medier.
- Overblik over hashtags og ressourcer i sociale medier til #FV19 og #EP19DK.
Kurset viser hvordan redaktionen bedst muligt bruger disse redskaber og metoder i valgkampen:
- CrowdTangle
- Twitter-lister
- TweetDeck
- Real-time søgning på Facebook
- Indholds-søgning og emnefiltrering på LinkedIn
e-Kurset er sponsoreret af Pressens Uddannelsesfond og produceret af Kristian Strøbech.
Om Kristian Strøbech
Kristian er en af europas mest erfarne undervisere i journalistisk brug af sociale medier, og han underviser jævnligt på redaktioner i ind- og udland.
Kristian kombinerer en halvtids-stilling ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet med sit arbejde som selvstændig konsulent. Han er desuden fast tilknyttet Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU.