Mediernes Årsdag
 

Mediernes betydning for samfundet sat på dagsordenen – på en stor demokratisk dag

Dagen kort fortalt

På Mediernes Årsdag blev vigtigheden af de frie journalistiske medier sat på dagsordenen. Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalg, og kort efter valgudskrivelsen holdt statsministeren tale for en samlet dansk mediebranche.

Over 250 mediechefer deltog ved Mediernes Årsdag, hvor journalistiske ikoner og topnavne fra den internationale medieverden gæstede Danmark til en dag med fokus på mediernes betydning for samfundet og demokratiet.

Hovedtaleren på årsdagen var det journalistiske ikon Carl Bernstein, en af den frie presses største ikoner. Sammen med Bob Woodward stod han bag en af de største afsløringer i journalistikkens historie med Watergate-skandalen. 

Fra talerstolen på Axelborg understregede Carl Bernstein vigtigheden af de journalistiske medier.

“The press exists to serve public good. And journalism is the best obtainable version of the truth,” lød det blandt andet i legendens tale til den samlede danske mediebranche. 

En tale der også havde journalistisk selvkritik i sig.

“We have wrongly in journalism seen our job to bring down someone from office. It’s not. Our job is to inform people in order for them to make up their own mind.”

Demokratiet er kendetegnet ved, at vi har stærke, frie medier
Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen fandt også vej forbi Mediernes Årsdag – og det ganske kort tid efter, at han fra folketingets talestol havde udskrevet folketingsvalg til afholdelse 5. juni.

På hans første stop i valgkampen mødte han en forsamlet dansk presse og mediebranche. I sin tale opfordrede han medierne til at huske nuancernene i valgdækningen i en tid med pres på fakta og stigende polarisering.

”I får en helt afgørende betydning i de kommende ugers valgkamp. Derfor er jeg også glad for, at jeg kunne få lov til at starte den sammen med jer,” sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen på Axelborg.

I sin tale havde Lars Løkke Rasmussen både ris og ros til de danske medier.

”Man skal passe på med at ønske sig tilbage til de gode gamle dage, hvor al dialog gik gennem jeres redaktionslokaler. At borgerne har mulighed for at kommunikere med deres politikere er grundlæggende en god ting, men det må ikke stå alene. Demokratiet er kendetegnet ved, at vi har stærke, frie medier som bidrager til at lukke de her ekkokamre op, stille kritiske spørgsmål og perspektivere debattten,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Inspiration fra The Guardian
Også chefredaktør på The Guardian, Katharine Viner gæstede årsdagen. Katharine Viner er en af de toneangivende redaktører i den britiske presse. I 2015 blev hun den første kvindelige chefredaktør på The Guardian, og i 2017 vandt hun den journalistiske Diario Madrid-pris 2017 for hendes long read ”How Technology Disrupted the Truth”.

Den prisbelønnede chefredaktør understregede vigtigheden af stærke journalistiske medier, der kan modstå presset fra tech-giganterne – og medier, der tør tænke nye veje:

“Social media is only a small part of our strategy. We don’t want to be in a fake news environment, there is no clear identity for us, and they take most of the ad revenue. Our business models are different,” sagde Katharine Viner i sin motiverende tale.

Oplysning til borgerne
Mediernes Årsdag blev afholdt på Axelborg i København med deltagelse af mediechefer fra de danske medier. Det er brancheorganisationen Danske Medier som står bag Mediernes Årsdag, der i år blev afholdt for første gang.

”Det har været en god og begivenhedsrig årsdag for de danske medier. De journalistisk redigerede medier udgør et fundament i vores demokrati, og med to vigtige valg foran os spiller medierne en afgørende rolle i forhold til at sikre fair oplysning til borgerne,” siger adm. direktør i Danske Medier Morten Langager om dagen.

I Morten Langagers åbningstale lød det blandt andet:

”For et år siden lagde vi i bestyrelsen en plan for Danske Medier. Vi vil være en mere åben organisation. En organisation, der sætter fokus på mediernes betydning for et velfungerende demokrati. En organisation, der sætter vigtigheden af publicisme på dagsordenen. En organisation, der kæmper mediernes sag. En organisation, der lytter til kritikken – og lærer af den. Vi er på vej. Slet ikke i mål. Men på vej. Mediernes Årsdag er for os et flagskib for det, man med en kliche kunne kalde Det nye Danske Medier.”

På årsdagens program var også Roskilde Universitet repræsenteret ved Mark Blach-Ørsten, der præsenterede resultaterne fra undersøgelsen ”Publicistisk Barometer 2019”.

Præsentationen blev fulgt op af en debat om resultaterne og perspektiverne for mediebranchen. Her deltog kulturminister Mette Bock (LA) og mediecheferne Christian Blaagaard og Peter Orry.

Endeligt sluttede dagen med en samtale mellem Jesper Doub, direktør for News Partnerships i Facebook, og vært Martin Krasnik. 

Af samtalen forlød det blandt andet, at Facebook arbejder på en række nyhedsprojekter, hvoraf det ene kan komme til at gavne danske medier. Et såkaldt News Page Index, der indeholder navnene på medier, som Facebook gerne vil give større rækkevidde.

Forud for Mediernes Årsdag afholdte Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgiver generalforsamlinger.

___________

Om Danske Medier
Danske Medier er en brancheorganisation for de private danske medier. Foreningen kæmper for de journalistisk redigerede medier, det frie ord, den frie uafhængige presse og sunde rammevilkår for mediebranchen.

Man skal passe på med at ønske sig tilbage til de gode gamle dage, hvor al dialog gik gennem jeres redaktionslokaler. At borgerne har mulighed for at kommunikere med deres politikere er grundlæggende en god ting, men det må ikke stå alene. Demokratiet er kendetegnet ved, at vi har stærke, frie medier som bidrager til at lukke de her ekkokamre op, stiller kritiske spørgsmål og perspektiverer debattten

Lars Løkke Rasmussen på Mediernes Årsdag

Mest læste

Læs også

Faktabegrebet er under pres: Hør statsministerens tale på Mediernes Årsdag

“En tid, hvor faktabegrebet er under pres, og hvor alt derfor kan beskyldes for at være fake news. Jo med den konsekvens, desværre, at der heller ikke er noget der er true news.” Hør en eller genhør talen, der satte fokus på redigerede og uredigrede mediers betydning for samfundet – og det forestående valg.

Radiodays 2019

Radiodays 2019 holdes fredag 20. september i det helt nye konferencecenter Huone på Amager Strandvej med efterfølgende Prix fest samme sted. Danske Medier, DR, Radio24Syv og Bauer Media samler endnu engang branchen til en dag med fokus på radio.

Nu får Danmark et podcastindex

Hvad går danskerne rundt med i ørerne, når de streamer og downloader podcast i Danmark? Efter lang tids forberedelse er det danske radiomarked – det vil sige DR, Radio24syv, Bauer Media og Danske Medier – i fællesskab klar til at lancere Dansk Podcast Index.

DR, Danske Medier og Bauer Media går sammen om at styrke dansk radio

Danmark bliver det 10. land på verdensplan, der bliver medlem af den internationale radioorganisation ”Radioplayer Worldwide”. Det er en realitet efter, at de tre danske centrale radioaktører – DR, Danske Medier og Bauer Media har indgået et dansk samarbejde om en ny fælles radiotjeneste, der giver radiolytterne en samlet indgang til danske radiokanaler under navnet ’MereRadio’.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbreve

Modtag Aktuelt fra Danske Medier.

Danske Mediers nyhedsbreve giver dig aktuelt indhold fra og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder om events, gå-hjem-møder og kurser. Nyhedsbrevet Danske Medier kan herudover indeholde annoncer fra interessenter i mediebranchen. 

Danske Medier udkommer med følgende nyhedsbreve: 

  • Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevet Digitalt udkommer hver fredag i lige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevene Radio, Ugeaviser og Research, udkommer flere gange årligt, når der er relevant og aktuelt indhold.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev(e)