En døråbner til virkeligheden og til et fantastisk netværk. Sådan beskriver tidligere NMP-deltagere Nordic Media Programme, der i 2020 gennemføres for 26. gang. NMP er et af de ældste og mest aktive netværk og forløb for professionel lederudvikling i Norden.
NMP er et uundværligt forum for fælles udvikling af ideer og udveksling af erfaringer mellem medieledere på tværs af de nordiske lande. Det bygger på fælles vidensdeling og spørgsmåls-drevet læring. Den røde tråd er, at deltagere fra alle hjørner af mediebranchen mødes og arbejder sammen omkring branchens sværeste udfordringer – og med konkrete cases fra deltagernes bagland.
“I disse år findes der næppe et bedre sted end vore nordiske nabolande at søge inspiration, hvis man er dansk medieleder. Med NMP Nordic Media Programme får danske medieledere en unik mulig for at lære, lade sig inspirere – og vigtigst af alt: skabe netværk med nogle af verdens mest talentfulde medieledere,” siger adm. direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov.
Målet med NMP er at finde virkelige løsninger, men også at præsentere kreative måder at arbejde på og give deltagerne muligheden for at opleve styrken i en gruppes fælles kompetencer, erfaring, netværk og synsvinkler.
NMP henvender sig til ledere og specialister i alle funktioner i et mediehus. Deltagelese i NMP-netværket forudsætter IKKE at du har personaleansvar eller tidligere har gennemført en form for lederuddannelse.
Tilmeld dig NMP
NMP 26 begynder i København, januar 2020. Læs mere om programmet og tilmeld dig på NMP’s hjemmeside. Bemærk, Early Bird frem til og med 31. oktober.
Næsten 700 nordiske mediechefer har deltaget i de foregående 25 udgaver af NMP-neværket. Den 26. udgave starter til januar 2020.
Om NMP
“En katalysator for smarte mennesker, der mødes, netværker og løser problemer sammen, siger Carl-Johan Bergman, redaktionel chef på svenske MittMedia.”
Carl-Johan oplevede, at han fik en følelse af fremdrift med sig:
“Jeg blev bedre til at tænke innovativt og kritisk. Og jeg følte mig samtidig mere positiv,” siger han.
“For mig var det et år fyldt med indsigter, gode indsigter om, at behovet for forandring er endnu større, end jeg hidtil havde troet,” siger Catrin Ljung, marketingschef på Borås Tidning i Sverige.