Phone_DM_Artikel
 

Ny EU-lovgivning om ophavsrettigheder: Hvad kommer den til at betyde for danske medier?

Formålet med det nye direktiv er at give medier en bedre forhandlingsposition over for virksomheder, der vil anvende deres indhold online. Det styrker bl.a. udgiveres rettigheder, når det kommer til anvendelsen af korte uddrag af artikler m.v.

Baggrund: Formålet med direktivet er, at nyhedsmediers rettigheder beskyttes på samme måde på tværs af EU-lande. Danske Medier har derfor over for kulturministeriet understreget, at artikel 15 i den danske lovgivning skal implementeres så tæt på direktivets tekst som muligt.

For nyhedsmedier har direktivet tre forhold, der har særlig betydning. Det vigtigste er, at den styrker udgiveres rettigheder ved anvendelse af korte uddrag af artikler m.v. uden tilladelse.

1. Anvendelsen af ”meget korte uddrag”

Artikel 15 bestemmer, at beskyttelsen af mediers indhold ikke gælder ”enkelte ord eller meget korte uddrag”. Artikel 15 gør det ikke klart, hvor korte uddrag, der kræver tilladelse fra udgiver.

Hvis beskyttelsen af indhold i artikel 15 skal forbedre mediers position, bliver den nødt til at have selvstændig betydning ved siden af den gældende ophavsretlige beskyttelse. Derfor må ”meget korte uddrag” også betyde uddrag, som er kortere end de tekstuddrag, der allerede i dag er beskyttet af ophavsret.

Danske Medier har i dialogen med kulturministeriet fremhævet, at EU-domstolen i Infopaq-sagen fra 2012 nåede frem til, at gengivelsen af et tekstuddrag bestående af blot 11 ord kan være en krænkelse af ophavsretten. Danske Medier mener derfor, at ”meget korte uddrag” må betyde uddrag, som er kortere end 11 ord.

Danske Medier hæfter sig også ved, at formuleringen ”meget korte uddrag” hverken kan betyde billeder eller illustrationer – eftersom ”uddrag” i direktivet defineres ved ”ord”. Derfor er Danske Medier af den opfattelse, at den eksisterende, gængse forståelse af ophavsretlige beskyttelse af billeder stadig gælder.

2. Hyperlinks

Artikel 15 præciserer, at beskyttelsen af mediers indhold ikke har betydning for hyperlinks. Danske Medier er her af den opfattelse, at der sigtes til den funktion, som hyperlinks har og ikke til selve udformningen af links (grafisk fremstilling, tekstlængden m.v.).

I praksis bør lange links derfor stadig ses som en krænkelse af mediers ophavsret.

3. Brugeres anvendelse af indhold fra medier på bl.a. YouTube

Det er genstand for diskussion, hvorvidt artikel 15 gør op med internetbrugeres anvendelse af mediers indhold, således at onlineindholdstjenester som fx YouTube ikke behøver at indhente tilladelse fra medier. Det mener Danske Medier dog ikke, at den gør.

Den eksisterende Artikel 17 betyder, at onlineindholdstjenester stadig skal indhente tilladelse fra medier, hvis de vil stille deres indhold til rådighed. Også selvom Artikel 15 ikke begrænser brugeres upload.

Selvom det ikke nævnes specifikt i direktivet, er det åbenlyst intentionen, at tilladelse naturligvis også fortsat skal indhentes fra medier og andre udgivere.

Administration af rettigheden

Artikel 15 indeholder ikke anvisninger om, hvordan udgiverrettigheden kan eller skal administreres i praksis. For Danske Medier er det afgørende, at bestemmelsen her i Danmark implementeres med forståelse for det, således at det er op til det enkelte medie, hvordan man ønsker at håndhæve sine rettigheder.

Holger Rosendal
Chefjurist, cand.jur.

hrd@danskemedier.dk
Mobil: 22 27 11 10
Dir. nr: 33 97 42 32

Mest læste

Læs også

Mediernes del af ansvaret består i at sikre, at vi har kompetencerne til at gennemskue en verden, der er stadig mere påvirket af teknologi

I 1911 beskrev historikeren Kristian Erslev i “Historiens Teknik”, hvordan man med fotografiet og de levende billeder endelig havde fået et historisk vidne, der ikke kunne manipuleres. Der gik selvfølgelig ikke ret lang tid, før det blev meget tydeligt, at det ikke var tilfældet. Et tidligt eksempel er Stalins fjernelse af Trotsky fra billeder fra 1919.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbreve

Modtag Aktuelt fra Danske Medier.

Danske Mediers nyhedsbreve giver dig aktuelt indhold fra og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder om events, gå-hjem-møder og kurser. Nyhedsbrevet Danske Medier kan herudover indeholde annoncer fra interessenter i mediebranchen. 

Danske Medier udkommer med følgende nyhedsbreve: 

  • Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevet Digitalt udkommer hver fredag i lige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevene Radio, Ugeaviser og Research, udkommer flere gange årligt, når der er relevant og aktuelt indhold.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev(e)