2. september tiltræder Anette Villum Pedersen, 47 år, som ny jurist i Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgiver.
Anette har de sidste 12 år været ansat i dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening som blandt andet forhandlingskonsulent, og har beskæftiget sig med mange af de opgaver, som hun også skal varetage i DM og DMA.
Anette er kandidat fra Københavns Universitet og bor til daglig i Frederiksund med sine børn og mand.
”Jeg glæder mig til at møde DMA’s medlemmer og hjælpe med juridisk rådgivning i de problemstillinger, medlemmerne møder i deres hverdag.
Jeg vil gøre alt for at give jer en god og kompetent juridisk rådgivning,” siger Anette Villum Pedersen.
2. september tiltræder også ny adm. direktør i Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgiver, Louise Brincker. Læs mere her.