Danske Medier arrangement i Gorrisen Federspiel .
 

RettighedsAlliancen intensiverer indsats mod ulovlige artikelkopier: Blokeringer har stor effekt

Bragt i samarbejde med RettighedsAlliancen

Kopier af journalistisk indhold florerer i stor stil på internettet til skade for både danske medier og brugere. I juni måned fik RettighedsAlliancen i samarbejde med Danske Medier blokeret en ulovlig tjeneste, hvis besøgstal siden er faldet med 90 procent. Derfor har RettighedsAlliancen indgået et samarbejde med virksomheden Copyfighter for at øge opmærksomheden på området.

I en tid med ’fake news’ og spredning af misinformation på internettet, er produktionen af troværdig og uafhængig journalistik essentiel i opretholdelsen af et oplyst demokratisk samfund.

Derfor er der behov for at værne om journalistikken ved at forhindre ulovlig kopiering og udnyttelse af mediernes indhold, som undergraver mediernes økonomi og dermed muligheden for en fortsat uafhængig nyhedsproduktion. RettighedsAlliancen ser desværre, at problemet med ulovlig kopiering af artikler og billeder er stort og stigende, og derfor er indsatsen mod de ulovlige artikelkopier intensiveret.

Det er blandt andet sket gennem et nyt samarbejde med tjenesten Copyfighter, der via en unik søge- og sprogteknologi, finder ulovlige kopier af ophavsretsbeskyttede artikler på internettet. I samarbejdet med Copyfighter udvides monitoreringen af ulovlige tjenester, der tilbyder artikelkopier fra danske medier, og dermed øges også antallet af mulige blokeringer.

I kølvandet på dommen og den efterfølgende blokering, skete der i samme måned et drastisk fald på 90 procent i antallet af besøgende til tjenesten. Kort før blokeringen havde tjenesten knap 47.000 danske besøgende om måneden

Gode erfaringer med blokering
Blokeringer af ulovlige tjenester gennem danske internetudbydere har gennem tiden vist sig at have en positiv effekt på antallet af besøgende til tjenester, der har streamet både ulovlige film og tv. I juni blev det klart, at blokeringer også har stor effekt på antallet af besøgende til ulovlige tjenester, der tilbyder artikelkopier.

I juni 2019 vandt RettighedsAlliancen i samarbejde med Danske Medier en sag over tjenesten The World News. Sagen var den første af sin slags i Danmark, hvor en internettjeneste blev dømt ulovlig og blokeret for at have kopieret artikler og billeder fra danske nyhedsmedier på nettet i et så massivt omfang, at de har lukreret på dansk og udenlands nyhedsproduktion.

“I kølvandet på dommen og den efterfølgende blokering, skete der i samme måned et drastisk fald på 90 procent i antallet af besøgende til tjenesten. Kort før blokeringen havde tjenesten knap 47.000 danske besøgende om måneden,” siger Maria Fredenslund, direktør i RettighedsAlliancen.  

RettighedsAlliancens medlem, Danske Medier, ser blokeringsvejen som det mest effektive middel og er tilfredse med det foreløbige resultat fra blokeringen i juni måned:

“Vi ser ofte, at såkaldte nyhedstjenester, der uden udgivernes tilladelse, bygger deres forretning op på udnyttelse af mediernes indhold, er stort set umulige at komme i kontakt med. I sådanne tilfælde er blokeringsvejen en effektiv vej at gå, og resultatet fra juni måned viser, at RettighedsAlliancens indsats har stor betydning,” siger chefjurist i Danske Medier, Holger Rosendal.

Et effektivt samarbejde
Samarbejdet mellem RettighedsAlliancen og Copyfighter vil optimere indsatsen mod ulovlig brug af artikler og billeder, idet Copyfighters søgeteknologi effektivt kan lokalisere både danske og udenlandske tjenester, der tilbyder det ulovlige indhold.

Stifteren af Copyfighter er den erfarne tech-journalist Mads Elkær, der selv har oplevet at få tekster kopieret og misbrugt, og han ser et stort potentiale i samarbejdet om blokeringen af de ulovlige tjenester:

”Problemet med kopier af onlinetekster er langt større og værre, end vi havde forventet. Derfor er det også med stor stolthed, vi nu indgår et samarbejde med Rettighedsalliancen om at holde internettet originalt for at beskytte vores kunders ophavsret og almindelige internetbrugere, der ikke længere skal lokkes ind på kopisites,” forklarer han.

Et effektivt samarbejde
Samarbejdet mellem RettighedsAlliancen og Copyfighter vil optimere indsatsen mod ulovlig brug af artikler og billeder, idet Copyfighters søgeteknologi effektivt kan lokalisere både danske og udenlandske tjenester, der tilbyder det ulovlige indhold.

Stifteren af Copyfighter er den erfarne tech-journalist Mads Elkær, der selv har oplevet at få tekster kopieret og misbrugt, og han ser et stort potentiale i samarbejdet om blokeringen af de ulovlige tjenester:

”Problemet med kopier af onlinetekster er langt større og værre, end vi havde forventet. Derfor er det også med stor stolthed, vi nu indgår et samarbejde med Rettighedsalliancen om at holde internettet originalt for at beskytte vores kunders ophavsret og almindelige internetbrugere, der ikke længere skal lokkes ind på kopisites,” forklarer han.

Blokeringen af theworldnews.net har betydet et fald på 90% i antallet af besøgende til tjenesten

Læs også

Driftssikker direktionssekretær til Danske Medier

Har du lyst til at blive en del af en organisation i udvikling midt i den politiske samtale i Danmark? Har du flair for koordinering og processtyring? Så kunne jobbet som direktionssekretær til direktionen i Danske Medier måske være det næste skridt i din karriere.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev