Den årlige konference for redaktører ”Redaktørernes Dag 2019” afholdes i år 12. november på Kvægtorvet ved TV 2 i Odense. I år bliver klog konstruktivitet og kærlig kollegialitet konferencens bærende søjler, når vi sætter fokus på redaktionelt lederskab.
Redaktørernes Dag indledes med en åbningstale ved Anne Engdal Stig Christensen, nytiltrådt direktør for TV 2.
For at stå i programmet har Anne betinget sig, at hun fik ordet frit. Intet var os mere nærliggende, og vi glæder os.
Se hele programmet herunder og læs mere på www.rd.danskemedier.dk. Blandt andre tæller programmet også Director of Newsroom Product hos The Washington Post, Greg Barber.
Den faglige del af dagen slutter af med en særudgave af Presselogen: Mediebranchen set udefra med Jens Gaardbo som vært. Panelet udgøres af Sofie Jama, Nana Bule, Özlem Cekic og Tommy Ahlers.
Programmet er med forbehold for ændringer. Senest opdateret 20. september 2019.